Ny mobil: Huawei klar med største satsning i Norden nogensinde

Meget tyder på, at Huawei vil præsentere og lave unboxing af deres nye opsigtsvækkende designmobil den 22. november i Danmark - en mobil hvor stort set hele fronten er ren skærm.

Ny mobil: Huawei klar med største satsning i Norden nogensinde

Den 22. november afholder Huawei et større event i Danmark, hvor de laver unboxing af en ny mobil. Huawei ønsker ikke at oplyse nærmere detaljer for arrangementet udover at der er tale om Huaweis største satsning i Norden, at der er tale om en smartphone og at der vil være tale om en mobil, hvor “design og specifikationer er i særklasse”, som Thor Gøtz, Director Huawei CBG Danmark, forklarer.

“Ydermere er det første gang, vi holder en unboxing på dansk jord, hvilket også er et signal om, at det er produkt, som vi tror rigtig meget på lokalt”.

Se også: Bedste pris på Huawei mobiler

Huawei mobil med ren skærm på fronten

Internationale medier har skrevet en del om en ny mobil fra kinesiske Meizu, der er bezel-free, det vil sige, hvor stort set hele fronten på telefonen er ren skærm – 91,3 procent af fronten dækkes af skærm, normalt dækker skærmen godt 70 procent af fronten.

Det spekuleres i, at Huawei meget snart kommer med en lignende mobil med det, Huawei skulle kalde for “quad-edge display”, hvor skærmen buer med om på alle fire sider af telefonen.

Med tanke på, at Thor Gøtz bemærkning om, at den mobil, de fremviser den 22. november designmæssigt vil vække opsigt, så formoder vi, at der bliver tale om denne mobil.

Se også: Test af Huawei mobiler