3 dækker Døllefjelde-Musse Marked

Døllefjelde-Musse Marked er første stop, når teleselskabet 3 begiver sig ud på landevejene for at sikre mobildækningen på sommerens udendørskoncerter, festivaler og events.

3 dækker Døllefjelde-Musse Marked

Døllefjelde-Musse Marked er første stop, når teleselskabet 3 begiver sig ud på landevejene for at sikre mobildækningen på sommerens udendørskoncerter, festivaler og events. Dermed kan de af 3’s kunder, der lægger vejen forbi det populære marked i Nysted i store bededagsferien, surfe og ’uploade’ løs fra mobilen.

Når navne som Kandis, Zididada og Clemens indtager musikteltene på Døllefjelde-Musse Marked fra den 30. april, opstår der med sikkerhed uforglemmelige øjeblikke, som markedets 120.000 gæster får lyst til at dele med familie og venner på de sociale medier. Derfor rykker 3 ud med en ekstra mobilmast, som sørger for, at der kan være fuld skrald på mobilen i løbet af de fire dage, markedet løber af stablen.

Tjek også: Aktuelle priser på mobilabonnement ved 3

Omrejsende mobilmast dækker sommerens events

”Vi sætter en ære i at levere den bedste mobiloplevelse til vores kunder, hvad enten de er på festival, i udlandet eller hjemme i egen baghave. Og vi ved, at de er storforbrugere af data, og at de streamer løs på deres mobiltelefoner, som får større og større skærme. Det er alt i alt med til i stigende grad at udfordre vores netværk, når langt flere brugere en normalt samtidig indtager et mindre område. Derfor rykker vi i løbet af sommeren ud til en lang række koncerter, festivaler og events landet over for at sikre, at der er den fornødne ekstra kapacitet i netværket”, siger Kim Christensen, netværksdirektør i 3 Danmark.

Den omrejsende mobilmast fra 3 vil være at finde på en lang række af sommerens festivaler, koncerter og sport-events. Roskilde-festivalen, Grøn Koncert og DHL-stafetten for blot at nævne nogle.

Se også: 3 med gratis roaming