YouSee: Alle kunder får mindst 50 Mbit/s til samme pris og fair use fjernes

Som led i en stor strategisk bredbåndssatsning får alle YouSees mere end 400.000 bredbåndskunder i løbet af de kommende uger øget deres internethastighed til minimum 50 Mbit/s og 40 procent får 100 Mbit/s.

YouSee: Alle kunder får mindst 50 Mbit/s til samme pris og fair use fjernes

Alle hastigheder under 50 Mbit/s bliver fortid hos YouSee og senere i år vil YouSee tilbyde hastigheder på 300 Mbit/s til halvdelen af alle danske husstande.

”Vi danskere bruger nettet som aldrig før. Vi ser HD-tv, streamer film, serier og sport og spiller computerspil over nettet. Og ofte det hele på samme tid i samme husstand. Bredbånd er simpelthen blevet livsnerven i den digitale hverdag. Stadig flere af vores kunder efterspørger højere hastigheder. Derfor opgraderer vi nu alle vores kunder” fortæller YouSee-direktør René Brøchner.

Se guide: Mobilpakker med største fordele

Historisk opgradering

René Brøchner forklarer, at Yousee er i fuld gang med en historisk stor opgradering og inden udgangen af 2015 vil alle med adgang til YouSees kabelnet have mulighed for 300 Mbit-bredbånd.

”Og vi er ved at klargøre nettet til hastigheder på over 1.000 Mbit/s – også kaldet gigabit-forbindelser”, uddyber René Brøchner.

Med opgraderingen stiger hastigheden YouSees bredbåndskunder fra et gennemsnit på 28 Mbit/s i dag til 75 Mbit/s.

”Følger man bredbåndsdebatten herhjemme, får man let det fejlagtige indtryk at eneste mulighed for at nå de helt høje hastigheder kræver, at man graver veje og forhaver op. Det er ganske enkelt forkert og allerede i dag tilbyder YouSee 100 Mbit/s til over én million danske husstande”, forklarer René Brøchner.

Læs guide: De bedste mobilselskaber

Brug al den data du vil – fair use fjernes

Hvor meget den enkelte kunde får løftet sin hastighed afgøres af, hvilken hastighed kunden har i dag. For alle kunder gælder, at det sker til samme pris, som kunden betaler i dag.

Det er også værd at bemærke at YouSee samtidig fjerner grænsen for fair use, så man kan bruge alt den data man vil uden at bekymre sig om ens forbrug.

Læs mere om Yousees øgede hastigheder på bredbånd.

Flere nyheder om temaet

Der er kommet nyt til sagen. Redaktionen fulgte op på sagen. 4/1/2013 kørte vi historien om Så er Yousee og Onfone er klar med musik og tv til mobilenKlik her for fortsættelsen.. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.