eu-billig-roaming-mobil.png

Apples topadvokat går til angreb på EU’s skatteregler

Meningsløst og ”totalt politisk nonsens” er de ord, Apple-direktøren Tim Cook og topjurist Bruce Sewell har valgt at bruge om EU’s beregninger af de skatte, Apple har betalt i Irland.

Tidligere på ugen har EU krævet 97 milliarder kroner af Apple i restskat. Det skyldes ifølge EU, at det Californien-lokaliserede selskab har kontorer i Irland, hvor det kun betalte 0,005 procent i skak i Irland i 2014.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Tim Cook bruger uhørt retorik i kritik af EU’s skatteafgørelse

 

Apple: 0,005 procent i skat er pure opspind

Det afviser Bruce Sewell fuldstændigt.

”Vi har betalt de lovpligtige 12,5 procent af overskuddet, der har med vores virksomhed i Irland at gøre. Vi forstår ikke, hvor EU Kommissionen får deres tal fra”, siger Sewell fredag til tyske Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Videre siger han, at Apple har betalt 400 millioner dollars (,266 milliarder kroner) i indkomstskat i Irland i 2014 plus samme beløb i indkomstskat i USA af overskuddet fra Irland.

”Vi har også betalt milliarder i udskudt skat i USA,” siger Sewell. ”Så de meningsløse 0,005 procent ser fuldkommen bort fra, at indtjeningen blev beskattet i USA.”

Også Apple øverste økonomiske chef, Luca Maestri, har kaldt Kommissionens 0,005 procent rate for det pure opspind i et interview med Bloomberg News.

Se også: Sammenlign priser på iPhones

Cook: Vi betaler den skat vi skal

Kommentarerne fra Sewell kommer kun en dag efter, at Tim Cook i et interview med Irish Independent kaldte EU Kommissionens krav om betaling af skat for ”totalt politisk lort”.

Tirsdag valgte Cook at skrive et åbent brev til Apple-kunderne i Europa, hvor han skrev, at ”i Irland og i alle andre lande, hvor vi driver virksomhed, følger Apple loven og betaler al den skat, vi skal.”

Se også: Derfor får Apple et skattesmæk på 97 milliarder af EU

Apple og Irland appellerer afgørelsen

Apple appellerer EU Kommissionens beslutning, og fredag blev de irske rådgivere enige om at bede det irske parlament om at tilslutte sig Apples appel. Apple har tidligere meldt ud, at de forventer opbakning fra den irske stat.

Falder dommen alligevel ikke ud til Apples fordel, så har de sagt, at det kan få konsekvenser for deres engagement i EU i det hele taget.

Se også: Test af Apple produkter

213,5 milliarder i kontanter

I sidste måned havde Apple 231,5 milliarder dollars i kontanter ifølge deres kvartalsregnskab, hvor næsten 215 milliarder dollars befinder sig uden for USA. Dette for, som mange andre amerikanske selskaber, at slippe for at betale den amerikanske erhvervsskat på 35 procent af indtjening.

Faktisk er der ifølge Oxfarm American hele 2 trillioner dollars i indtjening uden for USA, der ikke er blevet trukket hjem. Tidligere på ugen sagde Cook, at Apple ville trække milliarder af dollars hjem næste år.

Se også: Nyheder om Apple og EU