iOS 10.2 er nu klar til iPhone og iPad – se de nye funktioner og opgraderinger

iOS 10.2 er nu klar til at blive hentet ned til iPhone eller iPad og giver nye funktioner og kommer med en række stabilitetsforbedringer og fejlrettelser.

iOS 10.2 er nu klar til iPhone og iPad – se de nye funktioner og opgraderinger

iOS 10.2 kan nu hentes ned til iPhone og iPad og udover nye funktioner, så betyder iOS 10.2 også en række stabilitetsforbedringer og fejlrettelser.

Den største nyhed, eller i hvert fald den, som Apple selv hæfter sig ved, drejer sig om TV-appen – men det er kun i USA, der sker noget på den front, oplyser Apple. Den giver en ny og ensartet oplevelse med adgang til tv-udsendelser og film fra flere forskellige video-apps.

Herunder kan du få et overblik over de nye funktioner, der kommer med iOS 10.2. Du henter iOS 10.2 opdateringen ved at gå ind i Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering og så trykke ‘Hent og installer’.

Se også: Sammenlign pris på iPhone

 

iOS 10.2: TV-app

Brug Up Next til at se film og udsendelser, du er i gang med at se, og fortsæt, hvor du slap

Få anbefalinger om nye film og tv-udgivelser i Watch Now
Find nye apps og de nyeste iTunes-versioner i butikken
Få adgang til biblioteket med dine køb og lejede emner i iTunes

Se også: Apple TV-app

iOS 10.2: Emoji-symboler

Redesignede emoji-symboler, der viser endnu flere detaljer
Over 100 nye emoji-symboler, inkl. nye ansigter, mad, dyr, sport og professioner

iOS 10.2: Fotos

Forbedrer stabilisering og giver hurtigere billedhastighed i Live Photos
Forbedrer nøjagtigheden af grupperinger af lignende fotos af den samme person i albummet Personer
Retter et problem, hvor Minder kunne vurdere, at fotos af skærmbilleder, tavler eller kvitteringer var minder
Retter et problem, hvor kameraet ville blive ved med at være zoomet ind, selv efter at der var skiftet tilbage til kamerarullen på iPhone 7 Plus
Ekstra understøttelse af digitale RAW-kameraer

Se også: Test af iPhones

iOS 10.2: Beskeder

Tilføjer nye effekter på fuld skærm til synes om og gnistregn i Beskeder
Retter en fejl, der sommetider forhindrede, at tastaturet blev vist i Beskeder

 

iOS 10.2: Musik

Skub op på skærmen Afspiller nu for lettere at få adgang til Bland, Gentag og Kø
Vælg, hvordan du vil sortere spillelister, album og sange i Bibliotek

Se også: Guide til iPhone

 

iOS 10.2: Mail

Retter et problem, der fik arket Flyt til at forblive på skærmen, efter at du havde arkiveret en Mail-besked
Løser et problem, hvor et langt tryk aktiverede kopier og sæt ind i Mail
Retter et problem, hvor den forkerte besked ville blive valgt efter sletning af en samtale i Mail

iOS 10.2: Tilgængelighed

Føjer understøttelse af BraillePen14 til VoiceOver
Retter et problem, som uventet fik brailletabellen til at skifte med VoiceOver
Retter et problem, hvor forbedrede Siri-stemmer sommetider ikke var tilgængelige for VoiceOver
Retter et problem, som forhindrede brugere af VoiceOver i at organisere emner på lister igen
Retter et problem, hvor Knapbetjening sommetider ikke kunne slette telefonbeskeder

Se også: Guide til iOS

 

iOS 10.2: Andre forbedringer og rettelser

Tilføjer understøttelse af meddelelser til HomeKit-tilbehør, inkl. vinduesafdækning, tilstedeværelse, bevægelse, dør/vindue, røg, kulilte og sensor til utætte vandrør
Tilføjer understøttelse af meddelelser til HomeKit-tilbehør, når der er softwareopdateringer til HomeKit-tilbehør
Forbedrer Bluetooth-ydeevne og -forbindelser med tredjepartstilbehør
Retter et problem, hvor billederne af FaceTime-deltagere var uskarpe
Retter et problem, der kunne få FaceTime-opkald til at vises med forkert billedformat og retning
Retter et problem, der forhindrede, at nogle visuelle telefonbeskeder blev afspillet færdigt
Retter et problem med Safaris Læser, der kunne få artikler til at blive åbnet som tomme sider
Retter et problem, der kunne få Safari til at slutte uventet efter markering af et emne som læst på læselisten

Se også: Nyheder om iOS