iOS 9.3 beta: Ansatte kan trackes på arbejdstelefonen

Det er muligt for firmaer at tracke deres ansattes browsing-vaner, hvis deres iOS-enheder er forbundet til en management-server. Med iOS 9.3 kan IT-afdelingen også låse app ikoner og blackliste apps.

iOS 9.3 beta: Ansatte kan trackes på arbejdstelefonen

Har du en iPhone på dit arbejde, er det måske ikke den bedste idé at bruge den til private formål. Med den nye software-version iOS 9.3 kan dine browsing-vaner og position trackes på din smartphone eller tablet, hvis de er tilknyttet din arbejdsplads.

Det er Reddit-brugeren Magnetix, der har opdaget nyheden i den kommende softwareopdatering.

Se guide: Billig mobiltelefoni

Sådan kan firmaet gøre ansatte opmærksom på overvågning

”This iPhone is managed by your organization” vil der komme til at stå i bunden på den låste skærm som en ud af to måder, hvorpå brugeren af telefonen bliver gjort opmærksom på muligheden for at blive tracket, hvis telefonen er forbundet til en management server.

Den anden måde, brugeren bliver gjort opmærksom på dette, er på skærmen, når telefonen er låst op, hvor der står, at telefonen er overvåget og kan være tracket og positioneret af virksomheden, den tilhører.

Det gælder dog kun firmatelefoner og ikke private telefoner.

Se også: Billig erhvervstelefoni

IT-admin får bedre styring med apps og indstillinger

IT-administratorerne får også mere kontrol over disse iOS-enheder med den nye opdatering. Det bliver muligt for dem at låse hjemskærmens placering af apps, skjule apps, white- eller blackliste bestemte apps og indstille notifikationsindstillingerne til virksomhedens foretrukne.

Der er også andre nyheder i iOS 9.3 så som Night Shift-funktionen, der justerer iPhones temperatur på skærmfarven om aftenen, samt Touch ID beskyttede noter.

Se også: iOS 10 – nyheder og nye funktioner

iOS 9.3 kommer snart

Vi ved endnu ikke, hvornår Apple ruller iOS 9.3 ud, men der kan komme en specifik dato for dette omkring deres event 21. marts, hvor også Apples nye 4 tommer iPhone og en opgraderet iPad Air skal afsløres – i følge rygterne.

Se også: Nyheder om iOS

Historien efterfølgende

Tematikken er fortsat aktuel. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 1/3/2016 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en sag med fokus på Domstol gennemhuller FBI’s sag mod Apple – Læs fortsættelsen her. Redaktionen dækker emnet fortløbende. Se seneste nyt her.