Rygte: Beats Music bliver en del af iOS i 2015

Spotify, Google Music, WiMP og lignende tjenester ser ud til at få konkurrence fra iOS, når Apple forvalter sit køb af Beats.

Rygte: Beats Music bliver en del af iOS i 2015

Nu begynder vi at se, hvad Apple ville med opkøbet af Beats. Der har været meget snak om, hvad Apple ville med købet, men efter af Apple har fjernet Bose-høretelefoner fra Apple Store for ikke at konkurrere med egne Beats-høretelefoner, så det klart, at Apple vil udnytte sit køb på flere måder.

Nu rapporterer så Financial Times, med henvisning til anonyme kilder, at musiktjenesten Beats Music bliver bygget om, får nyt navn og bliver inkluderet i alle iOS-enheder i 2015.

Præcis hvordan tjenesten skal integreres i iOS, må vi vente og se an, men den tilføjes formentlig iTunes som en ekstrafunktion, hvor man i stedet for at betale for at købe en album, ganske enkelt kan vælge at betale et fast beløb om måneden for at kunne streame al den musik, der ligger i iTunes. Altså samme princip som musiktjenester som Spotiy, Google Musik, WiMP, Deezer og så videre.

Google Musik er nok den mest oplagte tjeneste at sammenligne med, og selvom Googles musiktjeneste ikke betød døden for alternative musiktjenester, så må Apples træk med Beats Music alligevel være foruroligende nyheder for disse musiktjenester.