Se statistikker om WWDC 2016 og App Store

Apple præsenterede en masse tal og statistikker om WWDC 2016 og App Store.

Se statistikker om WWDC 2016 og App Store

Tim Cook var først på scenen ved WWDC 2016 og Apple benyttede vanen tro de første minutter til at hylde udviklerne (WWDC er jo en konference for udviklere) samt til at blære sig lidt med imponerende tal.

Tim Cook fortalte, at det er takket være App Store, at Apples app-system har kunnet blomstre. Samtidig slog han fast, at App Store kun kan være det, den er i dag takket være de mange udviklere, der arbejder hårdt på at få nye apps til alle Apples forskellige enheder ud til brugerne.

Se også: De bedste tilbud på iPhone

130 milliarder downloads fra App Store

Vi fik da også lidt statistik, da Cook angav antallet af apps, der er kommer til App Store, til 2 millioner, samt at appene er blevet downloadet 130 milliarder gange af brugerne.

Ser man lidt på nogle andre tal inden for dette emne, kan man konstatere, at det ikke kan være helt skidt at udvikle apps til iOS eller macOS.

Udbetalt 50 milliarder dollars til udviklerne

Apple har nemlig indtil videre betalt 50 milliarder dollar til udviklere. Det er en stigning fra 40 milliarder i januar i år, så der er fart på.

Og Apple har flere tal i ærmet – de fortæller nemlig, at de har over 5.000 udviklere med til konferencen, og at flere end 100 af dem er under 18 år. Faktisk var den yngste udvikler til stede ved WWDC-konferencen og sad i publikum under Tim Cooks præsentation, en pige på kun 9 år, der inden præsentationen mødtes med Apple-direktøren, hvilket fik ham til at spå hende en fremtid som alle tiders udvikler.

Ved konferencen er der udviklere fra 74 forskellige lande, hvor næsten tre fjerdedele er med for første gang. I alt er der over 13 millioner udviklere registreret hos Apple – to millioner flere end sidste år.

Se også: Alle de nye funktioner i iOS 10

1.300 video-apps til Apple TV

1.300 video-apps findes der til Apple TV. Det er noget af en stigning, da der kun var 80 ved lanceringen af det første Apple TV. Apple TV har 6.000 dedikerede apps, og vi kan sætte Siri til at lede blandt i alt 650.000 film og TV-shows.

På iCloud Drive ligger 10 milliarder dokumenter, og Siri bliver bedt om hjælp 2 milliarder gange om ugen.

Se også: Alle nyheder fra WWDC 2016