Analytiker spår lavere salgstal for iPhone 7 end iPhone 6S

Den i Apple-kredse legenariske analytiker Ming-Chi Kuo vurderer, at iPhone 7 vil sælge dårligere end iPhone 6S.

Analytiker spår lavere salgstal for iPhone 7 end iPhone 6S

Det store spørgsmål i mobilverden lige nu handler om iPhone 7 – sælger den eller sælger den ikke?

Først så det ud til, at alle spådommene om, at den ville klare sig dårligere end iPhone-forgængerne, blev gjort til skamme, og forhandlerne var begejstrede.

Se også: Test af iPhone 7

 

Ming-Chi Kuo tror iPhone 7 sælger dårligere end iPhone 6S

Men nu er bøtten måske vendt, for sammenligner vi med salget i lanceringsweekenden sidste år, er salget ifølge analytikere faldet med 25 procent.

En af analytikerne, der er skeptiske omkring iPhone 7-salget og tror den vil sælge dårligere, er KGI Securities i mobilkredse legendariske Ming-Chi Kuo.

Til AppleInsider har han sagt, at han ikke tror, iPhone 7 kommer til at sælge lige så godt som iPhone 6S. Og der er en grund til, at manden er legendarisk – han plejer at have ret i sine udtalelser om Apple-produkter.

2016 var samtidig året, hvor Apple for første gang nogensinde måtte konstatere, at salget af iPhones faldt. Grundene til det kan være mange – markedet er stagneret, der er ikke meget nyt at finde i Apples design, bare for at nævne noget.

Se også: Den billigste pris iPhone 7

Apple tror på op mod 75 millioner solgte enheder

Apple har selv en forventning om at sælge mellem 70 og 75 millioner iPhone 7-telefoner, hvilket er mere end de oprindelige 65 millioner forventede solgte enheder.

Der har tidligere været historier fremme om, at Apple øgede produktionen af iPhone 7, da Samsung begyndte at opleve eksplosive problemer med Galaxy Note 7. Deres tro på et større salg end først antaget har altså med Samsungs problemer at gøre snarere end noget formidabelt ved iPhone 7.

Se også: Nyheder om iPhone 7

kilde

Efterfølgende nyt

Temaet døde ikke med det første redaktionelle stik. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 26/9/2016 gik vi et spadestik dybere og bragte nyheden om iPhone 7 Plus har alvorligt kameraproblem – Den videre beretning kan læses her. Seneste nyt om emnet kan du finde her.