Apple iPhone 5s knuser Samsung Galaxy S5 i kundetilfredshed i Sydkorea

iPhone 5s nyder større tilfredshed blandt sydkoreanske kunderne end Samsung Galaxy S5 og LG G2, viser ny undersøgelse.

Apple iPhone 5s knuser Samsung Galaxy S5 i kundetilfredshed i Sydkorea

iPhone 5s er blevet sammenlignet med modeller som Samsung Galaxy S5 og LG G2 i en sydkoreansk undersøgelse om kundetilfredshed. Til trods for at Galaxy S5 og G2 har hjemmebanefordel, så nyder iPhone 5s større tilfredshed blandt kunderne end de to konkurrenter skriver appleinsider.

Det er sydkoreanske Marketing Insight, der har undersøgt kundetilfredsheden blandt smartphones ud fra forskellige parametre.

I undersøgelsen lå iPhone 5s over middle, mens Samsung Galaxy S5 lå under middel i kategorier som skærm, design, multimedie-hastighed, processor, vægt, størrelse, responstid, brugervenlighed, brugerflade og nyeste teknologi.

Når det gælder design, lå Galaxy S5 også dårligere placeret sammenlignet med blandt andet LG G2 og Nexus 5.

I tal lå iPhone 5s på samlet 798 points ud af 1.000, mens LG G2 fik 609 og Galaxy S5 600 points ud af 1.000 mulige. Sydkoreanske medier påpeger, at forskellen i kundetilfredshed er vokset til Apples fordel.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i 9.397 brugere, som har købt smartphone inden for de seneste seks måneder.