Stor avis: iPhone 6 lanceres 9. september

Både nørd-site og stor amerikansk avis bekræfter uafhængigt af hinanden, at iPhone 6 kommer den 9. september.

Stor avis: iPhone 6 lanceres 9. september

iPhone 6 lancering:

Apple er snart klar til at stramme grebet om smartphone-markedet og ikke mindst presse Samsung yderligere, når de kommer med iPhone 6.

Og det sker i følge websitet Re/code den 9. september.

Den dato bakkes også op af den store amerikanske avis Wall Street Journal, der normalt har kilder tæt på Apple og Wall Street Journal henviser også til en kilde tæt på Apple i forbindelse med datoen.

Derfor tolkes den nye udmelding om lancering af iPhone 6 som værende troværdig.

Rygterne er mange om iPhone 6 – de mest vedholdende er, at den kommer i to versioner, en med skærm på 4,7 tommer og en med skærm på 5,5 tommer. Apple skulle tilsyneladende nu mene, at markedet endelig er modent til de store skærme – hidtil har Apple stædigt holdt fast i 4 tommer de seneste år.

Skærmen menes også at blive lavet i safir-glas i stedet for Corning – safirglas er betydeligt mere hårdfør end Corning glas. For at kunne levere nok safirskærme har Apple lavet en fabrik i USA til netop at producere skærme i safirglas.

Skærmen forventes at få en opløsning på 1704 x 960 pixel, der bestemt er et skridt op i forhold til den nuværende opløsning på 1136 x 640 pixel, men skærmene på den kommende iPhone 6 er til gengæld så også større, hvis rygterne holder vand.

Prissammenligning iPhone – find bedste pris.

Processoren skulle blive en quad core A8-processor og kameraet skulle også blive mere avanceret og bliver måske også udstyret med flere megapixel.

Rygterne om iPhone 6 siger også, at den får NFC.

iphone 6 lancering

 

 

Historien er ikke slut

Næste kronologiske historie om temaet finder du her. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 1/8/2014 fulgte vi op med en artikel med tematikken Harvard-forsker: Apple gør iPhone langsom inden lancering af ny model – Forstættelsen i sagen kan læses her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.