Rygte: iPhone 6 klar til salg 19. september

Nyeste rygter siger, at iPhone 6 er klar til salg den 19. september.

Rygte: iPhone 6 klar til salg 19. september

iPhone 6 lanceringsdato: Der er efterhånden bred enighed om, at iPhone 6 bliver præsenteret af Apple den 9. september. Intet er naturligvis bekræftet endnu, men det både store og små medier skulle have fået datoen bekræftet uafhængigt af hinanden.

Nu lyder rygterne så, at iPhone 6 er så langt i produktionen og måske endda allerede helt klar, at den bliver klar til salg allerede fra den 19. september.

Det bliver formentlig kun i en række af de store lande, selvfølgelig først og fremmest USA, men også lande som Tyskland, England, Frankrig og Kina bør kunne regne med at være blandt de absolut første lande, når det gælder salgsstart for iPhone 6.

Resten af verden og dermed også Danmark kan så forvente at se telefonen til salg 2-3 uger senere.

iPhone pris – se prisguide

Det forventes, at det blive 4,7 tommer udgaven af iPhone 6, der først kommer ud på markedet, mens 5,5 tommer udgaven først forventes at komme til december i år.

For få dage siden afslørede den kinesiske operatør China Telecom iPhone 6 på det kinesiske sociale medie Weibo. De lagde ganske enkelt et billede op af iPhone 6, dog kun kortvarigt, men længe nok til, at kvikke brugere nåede at tage et screen shot.

På billedet kan man se, at iPhone 6 får et noget mere buet design og at den kommer i de tre forskellige farver, som iPhone 5s også kommer i.

Der blev dog ellers ingen specifikationer afsløret om telefonen, der kunne be- eller afkræfte nogle af de rygter, der går om Apples kommende topmodel. Hvordan iPhone 6 bliver helt præcis, skal vi som tidligere skrevet nok vente med at få indblik i til den 9. september, når Apple slår dørene op til det, der formentlig bliver et af de helt store presseevents for Apple i mange år.

Ikke siden lanceringen af iPad har der været så store forventninger til en lancering fra Apples side. Rygterne går også, at Apple har iWatch klar til lancering, men det kommer formentlig til at ske på et eget event og ikke sammen med lanceringen af iPhone 6.

 

iphone 6 china telecom