iPhone 7 sælger bedre end iPhone 6S

iPhone 7 sælger bedre end iPhone 6S, men ikke helt så godt som iPhone 6. Det er der flere årsager til.

iPhone 7 sælger bedre end iPhone 6S

iPhone 7 og 7 Plus har solgt hurtigere og bedre end iPhone 6S og 6S Plus, ifølge data fra Consumer Intelligence Research Partners (CIRP). Det skulle efter sigende have at gøre med flere problemer med Android-telefoner. iPhone 7-familien slår dog ikke salget af iPhone 6 i 2014.

Medstifter og partner i CIRP, Josh Lowitz siger, at iPhone 7-familien sælger lidt bedre end iPhone 6S-serien, men noget lavere end iPhone 6-serien. En af årsagerne kan skyles, at iPhone 6-modellerne fik en større skærm og et nyt design, hvor iPhone 7-telefonerne har samme design som de sidste tre år.

Se også: Følg mobil.nu på Youtube

Flere Android-brugere skifter til iPhone

Analysefirmaet nævner også, at der er sket et stigning i brugere, der er skiftet fra en Android til en iPhone. Ved lanceringen af iPhone 6 og 6 Plus var 12 procent af køberne tidligere Android-brugere, mens den ved lanceringen af iPhone 7 og 7 Plus lå på 17 procent. Dette er dog ikke hele hemmeligheden.

Langt de fleste iPhones bliver solgt til trofaste iPhone-kunder, der opgraderer deres model. Som nævnt var 12 procent af kunderne, der købte en iPhone 6 i 2014, tidligere Android-ejere, der skiftede til iPhone. Da den knap så interessante iPhone 6S kom i 2015, var der mange trofaste kunder, der valgte ikke at opgradere, og procenten af købere, der skiftede fra Android, havnede derfor helt oppe på 26 procent.

Ifølge Apple selv tiltrækker de på nuværende tidspunkt flere Android-kunder end nogensinde før, hvorimod kunder, der skifter fra Windows eller BlackBerry, kun står for 5 procent af iPhone-salget.

Se også: Test af iPhone 

Ming-Chi Kuo: iPhone 7 salget har toppet

Den kendte og meget træfsikre analytiker fra KGI Securities, Ming-Chi Kuo, har for nylig udtalt, at iPhone 7-salget kunne stige med 5-7 millioner enheder på grund af Samsungs tilbagekaldelse og stop af Galaxy Note 7. Samtidig sagde han tidligere på ugen, at efterspørgslen på iPhone 7 havde nået sit højeste, og ville falde gennem november og december.

Baggrunden for han forudsigelse er, at der bliver produceret færre komponenter af leverandørerne. Efter sigende er mængden af producerede komponenter fra leverandørerne faldet med mellem 5 og 15 procent.

Se også: Sammenlign priser på iPhone

Faldende interesse skyldes manglede nye funktioner

Faldet i efterspørgslen mener Ming-Chi Kuo skyldes de manglende revolutionerende nye specifikationer i iPhone 7.

Kuos analysefirma har desuden været ude at sige, at en hårdere konkurrence på det kinesiske marked kan påvirke salget af iPhone 7-telefonerne.

Se også: Guides til iPhone

iPhone 8 kommer med nyhederne!

Rygterne siger nu, at Apple virkelig vil lægge sig i selen og lave noget helt nyt i forbindelse med næste års iPhone 8. Det er 10 års jubilæums-modellen, og der bliver talt om en kantløs Oled-skærm med en fingeraftrykslæser og hjemknap, der er lagt ind i skærmen.

Andre rygter taler om tre forskellige versioner af iPhone 8, hvor kun én får Oled-skærm.

Se også: Nyheder om Apple

Efterfølgende om sagen

Næste interessante artikel i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 17/11/2016 kom der flere nuancer om emnet med fortællingen om Kvinde får andengradsforbrændinger efter at være faldet i søvn med iPhone 7 – Følg det videre forløb her. Sidste ord er ikke skrevet. Se de seneste nyheder her.