Brugere klager: iPhone 7 laver en hvæsende lyd

Nogle iPhone 7 ejere har klaget over, at deres smartphones laver en hvæsende lyd, når de bruger den til tunge spil.

Brugere klager: iPhone 7 laver en hvæsende lyd

Det er tre dage siden, at de første begyndte at få deres iPhone 7 ind af døren, hvis man forudbestilte den – og der skulle kun gå to dage, indtil de første rapporter om problemer ramte internettet.

Nogle ejere af iPhone 7 har nemlig klaget over en hvæsende lyd, når de spiller tunge spil på den nye mobil.

Se også: Den billigste iPhone 7

Hvæsende lyd sker ikke for alle

Problemet er selvfølgelig ikke noget, der sker for alle, ellers havde vi naturligvis hørt ramaskrig fra forbrugerne. Det lader til at være enkelte enheder, der har et problem.

Skulle du være så uheldig at have det samme problem, så kan det godt blive en langsom proces at få det fixet. iPhone 7-forsyningerne er meget stramme, så der kan gå lang tid, inden man kan få den byttet. Indtil videre har Apple ikke kommenteret på rapporterne.

Se også: Test af iPhone 7