Overraskende rygte: Ingen iPhone 7 i år

Nyt overraskende rygte, der dog kommer fra pålidelig side, siger, at der ingen iPhone 7 kommer i år - men opdaterede versioner af iPhone 6S og iPhone 6S Plus.

Overraskende rygte: Ingen iPhone 7 i år

Ifølge nye oplysninger kan Apple finde på at vente med at lancere en telefon med iPhone 7-navnet til næste år.

Det betyder, at dette års iPhones får et andet navn. Ifølge den flodbølge af rygter, der har huseret på det seneste, står det ganske klart, at de iPhones, vi får at se i år, ikke bliver de store revolutioner designmæssigt.

En af de ændringer, der dog siges at være, er, at Apple fjerner stikket til høretelefoner, hvilket allerede har mødt megen kritik.

Se også: De bedste tilbud på iPhone 6

Pålidelig kilde: Ingen iPhone 7 i år

Ingen af rygterne har talt om navnet på dette års iPhone, og vi regnede nok alle sammen med, at det ville blive iPhone 7 og iPhone 7 Plus eller Pro. Men nye oplysninger fra VentureBeat indikerer, at Apple måske har planer om at gemme det navn til næste år.

Det vil betyde, at telefonen med iPhone 7-navnet vil blive en med et større redesign i 2017, hvilket desuden er iPhonens 10 års-jubilæum.

Evan Blass, der plejer at vide god besked med tingene, siger, at VentureBeat fik tippet allerede for nogle dage siden, og at det kom vi en anonym e-mailservice, der gør oplysningerne umulige at bekræfte.

Med i tippet var også, at Apple i fremtiden vil have en tre-års cyklus, at iPhone 7 kommer i 2017, samt at den formentlig vil få en bagside af glas.

Se også: Test af iPhones

Hvad bliver navnet så på iPhone anno 2016?

Tilbage står spørgsmålet om, hvad navnet bliver på dette års iPhones, men de bliver nok en del af iPhone 6-familien.

iPhone 6S S er nok ikke en god idé, så nu må vi se, hvilket nyt iPhone-navn, vi skal holde styr på, hvis rygterne taler sandt.

Se også: Nyheder om iPhone 7

Mere til fortællingen

Tematikken er stadig aktuel. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 22/6/2016 fik historien nyt liv med en vinkel omkring Rygte: iPhone 7 kan have adapter til lightning-stik med i købetKlik her og læs artiklen.. Tjek også seneste nyt om emnet her.