29 procent vil hellere undvære kærestens kys end mobilen

Ny undersøgelse viser, at vi elsker vores mobil højere end vores kæreste.

29 procent vil hellere undvære kærestens kys end mobilen

De fleste skifter nok oftere deres mobil ud end deres kæreste – om det er derfor, at vi elsker den højere end kæresten, får vi ikke svar på i den undersøgelse, som Cint har lavet om vores forhold til vores mobiltelefon og kæreste.

En undersøgelse foretaget af analysebureauet Cint på vegne af Samsung viser, at mange danskere vil vælge telefonen frem for intimkontakt. Til spørgsmålet om, hvorvidt de helst vil undvære intimkontakt eller deres smartphone i en periode på tre måneder, svarer næsten hver tredje dansker (29 %), at de hellere vil undvære intimkontakt.

Se guide: Sammenlign priser på populære mobiltelefoner

Flere kvinder end mænd foretrækker mobilen

Blandt mænd og kvinder fordeler det sig sådan, at 32 % af kvinderne og 25 % af mændene hellere vil undvære intimkontakt end deres smartphone i en periode på tre måneder.

Samsung forklarer, at ‘intimkontakt’ ikke dækker over sex, men over kys og fysisk berøring.

Se også: Billig mobilabonnement til børn

75 procent af kvinder panikker hvis mobilen er væk

Når det kommer til, hvor vigtig telefonen er, er de to køn heller ikke helt enige. Tre ud af fire kvinder (75 %) i Samsungs undersøgelse svarer således at de ville føle panik hvis de mistede telefonen. Her er mændene lidt mere afslappede. 59 % af de adspurgte mænd mener, at de ville føle panik hvis telefonen gik hen og forsvandt.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.012 personer i alderen 16-84 år på tværs af regioner fra Danmark.