Apple henvist til tredjepladsen i Kina

Efter at have været den største smartphone-producent i årets første tre måneder må Apple nu se sig henvist til tredjepladsen i Kina for at gøre plads til Xiaomi og Huawei.

Apple henvist til tredjepladsen i Kina

Kina er et yderst vigtig land for mobilproducenter. Apple har længe forsøgt at finde fodfæste i landet og det lykkedes for alvor med lanceringen af iPhone 6 og iPhone 6 Plus. De to telefoner sikrede i de første tre måneder af 2015, at Apple kunne kalde sig den største smartphone-producent i Kina.

Men det kan de ikke længere, oplyser analysefirmaet Canalys. To kinesiske mobilproducenter har nemlig taget teten i Kina – Xiaomi på førstepladsen og Huawei på andenpladsen. Det gør de med henholdsvis 15,9 procent og 15,7 procent. Herefter kommer Apple, Samsung og et tredje kinesisk selskab, Vivo. Canalys oplyser dog ikke, hvor store markedsandele de har.

Se også: iPhone 6 priser

Kina er verdens største marked, når det handler om antal solgte enheder og Apples direktør Tim Cook har tidligere været ude og sige, at Apple vil fortsætte med at være aggressive i Kina, da det et land med uhørte muligheder.