Apple med i fællesskab om trådløs opladning – kan betyde cool rygte om iPhone 8 ikke holder vand

Apple er gået med i Wireless Power Consortium for at arbejde med konkurrenter som Samsung, Sony og LG om fælles trådløs standard - det kan desværre betyde at iPhone 8 rygte om trådløs opladning på afstand ikke holder vand.

Apple med i fællesskab om trådløs opladning – kan betyde cool rygte om iPhone 8 ikke holder vand

Det vælter ind med rygter om iPhone 8. Der har været rygter om tre separate modeller, blandt andet en premium version, der har alt, man kan forestille sig:

Blandt andet en skærm på 5,8 tommer uden kant omkring, kurvet Oled-skærm, ingen hjemknap, et design helt i glas med en ramme i rustfrit stål, genkendelse af ansigter og bevægelser, bedre beskyttelse mod vand og trådløs opladning.

Se også: Hvordan bliver iPhone 8?

Apple vil være med i fællesskab om trådløs opladning

Med disse seneste rygter lader det altså til, at Apple til sidst har bestemt sig for at implementere trådløs opladning. Forleden kom nyheden om, at Apple er gået med i Wireless Power Consortium, der består at en række selskaber, der sætter standarden for den trådløse Qi-opladningsteknologi.

Andre, der er med i konsortiet, er store selskaber som LG, Samsung, Sony, Panasonic, Toshiba, Nokia og Lenovo.

Apple har selv udtalt sig om grunden til, at de er gået med i samarbejdet: Apples pointe med det er at deltage og spille ind med idéer til fælles udvikling af fremtidens standarder inden for trådløs opladning.

Se også: Apple i gang med at udvikle tilbehør med trådløs opladning

Fælles trådløs opladning med Qi?

Netop Qi-trådløs opladning er allerede veletableret og bruges i mange telefoner fra Nokia, LG, Sony og Samsung for eksempel. Det fungerer ved, at enheden bliver placeret på en opladningsmåtte eller -holder og derved får batteriet ladet op via magnetisk induktion i stedet for kabel.

Apple bruger faktisk allerede selv en afart af det til at oplade deres Apple Watch. Netop det, at det er en afart af standarden, gør i vanlig Apple-ånd at den ikke kan bruges til at lade produkter op fra andre producenter.

Måske kan piben få en anden lyd, nu hvor Apple er med i et fælles samarbejde, så standard Qi-accessories kommer til at fungere med kommende iPhones, der har samme teknologi.

Se også: AirFuel er alternativ til Qi

Kan betyde iPhone 8 ikke får trådløs opladning på afstand

Det kan også betyde, at iPhone 8 alligevel ikke får den langdistance trådløse opladningsfunktion, der ellers har været rygter om.

Det er en skam, for det ville virkelig have været en fjer i hatten for den kommende iPhone.

Se også: Nyheder om trådløs opladning

Historiens videre kronologi

Fortællingen gik sin videre gang. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 16/2/2017 blev historien fulgt op med artiklen om Apple-aktien når nye højder mens vi venter på iPhone 8 – Tjek artiklen her. Læs også seneste nyt om temaet ved at trykke her..