Svenske medier: Teleoperatører sælger kundeinformationer

Under en retssag er det kommet frem, at svenske teleselskaber sælger kundeinformationer til tredjepartsselskaber.

Svenske medier: Teleoperatører sælger kundeinformationer

De store svenske medier, Dagens Industri og TV4 Nyhetsmorgon, rapporterer i dag, at svenske operatører sælger kundeinformationer til tredjepartsfirmaer. Det er kommet frem i en retssag om afpresning, hvor en rækker personer er under anklage for at afpresse pornosurfende svenskere.

Det handler om, at de kundeinformationer, som samtlige de store svenske teleselskaber ligger inde med, skulle være solgt videre til tredjepartsfirmaer.

Det gør, at et mobilnummer kan kobles til specifikke IP-adresser og det er metoder, der normalt kræves lov til af en domstol at benytte sig af, for eksempel i forbindelse med en politiefterforskning.

3 i Sverige siger til mobil.se, at 3 ikke sælger private kundeinformationer og aldrig har gjort det. De siger videre, at det drejer sig om en gammel sag fra 2013 og at indslaget hos Dagens Industri og TV4 Nyhetsmorgon  indeholder fejlagtige oplysninger, der kan lede til misforståelser.

Sådan finder du billig mobilabonnement.

Falske pornofakturaer

3 forklarer, at det handler om en underleverandør, der stod for mobilfakturaer, der havde et sikkerhedslæk og den dette læk blev opdaget, opsagde 3 straks samarbejdet med underleverandøren.

Telia i Sverige siger, at det handler om en af deres kunder, Bozoka, der uden at Telia vidste det indgik et samarbejde med selskabet Grossen Öland.

Grossen Öland har så brugt de kundeinformationer, som Bozoka kunne give videre fra teleselskaberne, til at sende falske pornofakturaer ud til mobilkunderne med den påstand, at mobilbrugerne ulovligt havde downloadet pornofilm, som Grossen Öland havde rettigheder til.

Læs også: Danske Android-brugere afpresses med børneporno.

Telia understreger, at de ikke har solgt private kundeinformationer til nogen og de påpeger også, at der er tale om en sag fra 2013 – det handler altså ikke, som svenske medier skriver, om noget der sker lige nu, ifølge Telia.

Historien forstsætter

Redaktionen har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 29/1/2015 samlede vi op på historien og publicerede en artikel med temaet TDC ligner fortsat en storleverandør af mobilkunder til konkurrenterne Klik her for at læse den påfølgende artikel.. Tjek også seneste nyt om emnet her..