cyberkriminalitet

Cyberkriminelle kan slå til på flere måder: Her er nogle af dem

De angreb, vi bliver udsat for via internettet, bliver mere og mere sofistikerede – for nylig blev teleselskabet 3 for eksempel hacket og afpresset.

Det står altså klart, at flere og flere virksomheder bliver mere og mere sårbare, og her lister vi nogle af de ting, man skal være særlig opmærksom.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Danmark er meget sårbart over for hackerangreb

 

Browseren

Det kan virke som en let måde at spare penge på – ikke at opdatere det interne system, der kun fungerer i en gammel browser. Men så længe man gør det, bliver man bare mere og mere sårbar overfor angreb.

Det er altid en god idé at have den nyeste version af den browser, man bruger. Ja faktisk gælder samme regel for al software.

Se også: Dene type cyberangreb skal vi forvente i fremtiden

Medarbejderne

Ransomware er en let kilde til penge for hackere og det finder ofte vej ind i dit system via e-mail. Sørg for, at dine medarbejdere kender til risici ved vedhæftede filer og hold webserverne lukkede.

En ny rapport viser samtidig, at ansatte i firmaer kan være det svage led, når det gælder sikkerhed. Nøglemedarbejdere med adgang til følsomme data kan enten blive presset af hackere eller blive bestukket af hackere til at udlevere denne form for data, som så kan bruges til at afpresse firmaet.

Se også: Danskere kimes ned af IT-kriminelle

 

Biler

Denne form for angreb er ikke længere blot teori, de er ved at finde vej ud i virkeligheden. Lås dine ODB II porte, motorkontrol-enheder (ECUer), fjernbetjente nøglesystemer, V2X modtagerer, USB porte og så videre. Og igen, opdater softwaren.

Det vil være en skræmmende oplevelse, hvis man triller af sted i indre by et sted og bilen pludselig overtages af IT-kriminelle, der på afstand trykker speederen i bund og kræver penge eller informationer for at sænke farten.

Se også: Hackere går efter opkoblede byer og biler

Internet of Things

Eksperterne har råbt højt om den manglende sikkerhed omkring vores smarte apparater i hjemmene. Det gælder alle sensorer, alarmsystemer, overvågningskameraer, el-pærer og så videre. Har du ikke bevidst lukket for adgangen til dem, er de meget sårbare overfor angreb.

Det gælder simpelthen bare om at sørge for, at alt er lukket med sikkerhedsforanstaltninger og opdateret til den nyeste software.

Se også: Internet of things ramt af store sikkerhedsproblemer