Facebook beskyldes for at manipulere med populære artikler efter egen politiske overbevisning

Tidligere ansatte beskylder Facebook for at udvælge nyheder og artikler baseret på selskabets egen politiske holdning, og ikke på likes og delinger fra brugerne.

Facebook beskyldes for at manipulere med populære artikler efter egen politiske overbevisning

Du kan tilpasse, hvad du ser i dine nyheder på Facebook ud fra hvad dine venner vælger at dele og synes godt om.

Problemet er åbenbart bare, lyder beskyldningen fra techbloggen Gizmodo, at Facebook manipulerer med artiklerne og promoverer de artikler, der er baseret på selskabets eget politiske standpunkt.

Se også: Billige mobilpakker til familier

 

Artikler fra konservative medier bliver underprioriteret af Facebook

De personer, der styrer denne del af Facebook, skulle i følge Gizmodo have fået besked på at nedprioritere nyheder og artikler fra konservative medier og personer. I praksis skulle det udmønte sig i, at selv om en artikel fra et konservativt medie får masser af likes og delinger, så ville artiklen ikke dukke op i vennernes nyhedsstrøm eller i hvert fald ikke blive promoveret på samme måde som normalt.

Gizmodo har talt med anonyme og tidligere ansatte hos Facebook, der netop sad med ansvaret for dette, der bekræfter dette.

Se også: Forbrugerorganisation: Så dårlig kryptering har Facebook

 

Facebook: Intet bevis for beskyldningerne er sande

Facebook har efterfølgende sagt, at de tager beskyldningerne med alvorlige, men siger samtidig at de ikke har fundet bevis for, at beskyldningerne skulle være sande. I samme ombæring understreger Facebook, at de har meget strikse guidelines omkring dette for at sikre politisk neutralitet.

Facebook benyttes i dag af 1,65 milliarder mennesker om måneden verden over og benyttes ofte netop fra politisk side, hvad enten det er politikere eller medier, til at føre dialog med folk.

Se også: Nyheder om Facebook

Kilde