Facebook angriber Twitter med ny tjeneste

FB Techwire skal udfordre både Twitter og journalistiske arbejdsmetoder.

Facebook angriber Twitter med ny tjeneste

FB Techwire: Facebook har netop lanceret en ny Facebook-side, FB Techwire. Tanken med sitet er, skriver FB Techwire, at finde og verificere scoop, debatter, lanceringer og event fra tech-verdenen og dele disse i realtid.

Den nye side, som samarbejder med nyhedstjenesten Storyful, beskrives som en kilde for journalister, der er trætte af at skanne al verdens tech-sider for nyheder.

Siden vil fremhæve indhold fra Facebook, indhold der kan bruges af journalister som en del af nyheder, analyser, debatter, liveblogs, kommentarer og mere. Hvis du synes, at det lyder som Twitter, så har du ret og det nye tiltag fra Facebook kan da også kun ses som et frontalangreb på Twitter, der har etableret som en af journalisternes mest værdifulde kilder til nyheder.

I april lancerede Facebook tjenesten FB Newswire, der også var ment som et angreb på Twitter for at blive det foretrukne sociale newsroom for medieverdenen. Ironisk nok distribuerer både FB Newswire og FB Techwire også indhold via Twitter.

fb techwire

Facebook ikke blege for censur

At det i længden handler om for Facebook at øge annonceindtægter ved at få brugerne til at komme igen og blive i længere tid, er der ingen tvivl om. Hvad journalister bør tvivle om er, hvor smart det er at lade Facebook bestemme, hvilke nyheder der er værd at skrive eller læse om.

Specielt med tanke på, at Facebook ikke er blege for at censurere artikler eller blokere for både redaktioner såvel som journalister, der ikke følger Facebooks regler.

Se prisguide til de mest populære mobiler lige nu.