Google brugte 25 milliarder på vilde satsninger

Google har ofte store armbevægelser og er ikke bange for at satse på vilde projekter - men de såkaldte 'big bets' kostede Google 25 milliarder i 2015.

Google brugte 25 milliarder på vilde satsninger

I går kom det frem, at Alphabet, der er moderselskab for Google, kom ud af fjerde kvartal 2015 med større overskud end forventet, hvilket fik selskabets aktie til at stige så voldsomt, at Alphabet nu kan kalde sig for verdens mest værdifulde selskab – Alphabet har altså væltet Apple af tronen.

Overskuddet i fjerde kvartal 2015 var på cirka 35 milliarder kroner, men det kunne have været langt større, hvis det ikke havde været for Googles satsninger på blandt andet selvkørende biler og internetballoner.

Se også: Sammenlign priser på Nexus 6P

25 milliarder på “big bets”

Disse områder kaldes også “big bets” – altså områder, hvor Google satser store beløb på udvikling med forhåbning om, at de kan betale sig på sigt. Hid til har det stået uklart, hvor meget Google egentlig fyrede af på disse “big bets” men i forbindelse med den netop præsenterede kvartalsrapport har Google afsløret, at de brugte cirka 25 milliarder på disse områder i 2015.

Beløbet skal ses i lyset af, at disse “big bets”-områder kun omsatte for godt tre milliarder kroner. Alphabet siger dog, at de står til at tjene store summer  på lang sigt, hvis de får succes med investeringerne.

De 25 milliarder kroner dækker blandt andet også køb af termostat-virksomheden Nest og Google Fiber samt forskning inden for sundhed.

Se også: Nyheder om Alphabet