Robotten Handle fra Boston Dynamics er uhyggelig livagtig

Med elegance som en skøjteløber viser Googles nye robot sine mange talenter frem. Den er fantastisk og lidt skræmmende på samme tid - navnet er Handle.

Googles Boston Dynamics enhed har for nyligt vist en ny robot frem ved navn Handle. På sin vis ligner Handle et menneske med en overkrop, arme og ben. Fødderne er blevet erstattet med hjul og det kan samtidig være lidt svært at se, hvad der er front og bagside.

Se også: 1007 robotter slår verdensrekord i synkrondans

Meget livagtig robot

Mange er blevet lidt skræmte over, hvor levende robotten er, måske også af tanken om, hvor tæt på robotterne er på at blive en del af vores hverdag.

I videoen ser man, hvordan Handle, med en vis elegance, viser imponerende balanceevner, både på et fladt gulv og på græs. Hjulene gør det nemmere for robotten at komme omkring end en robot med ben. Det handler selvfølgelig også om terrænet, men i de miljøer, den er tiltænkt, vil den nok have nogle gode forudsætninger.

Se også: Google Project Tango til robotter og droner

Spændende eller skræmmende

Boston Dynamics er ikke kendt for at være så højtråbende med deres projekter.

Det er heller ikke forventet, at Boston Dynamics skal kunne levere et kommercielt produkt i den nærmeste fremtid, men man må sige, at de er godt på vej til at præsentere noget spændende på robotfronten – eller skræmmende, alt efter temperament.

Se også: Nyheder om robotter