Nu kan du også SMSe med Facebook Messenger

Næste uge indfører Facebook Messenger en ny funktion for Android-brugere, hvor du kan sende SMSer med indtalte klip uden at gå ud af Messenger-appen.

Nu kan du også SMSe med Facebook Messenger

Nu er der slet ingen grund til nogensinde at gå ud af Facebook Messenger-appen, og du kan leve dit sociale liv totalt på Facebook.

Det var David Marcus, vicedirektør for Messaging Products hos Facebook, der annoncerede nyheden forleden. Med opdateringen kan du sende både SMSer og indtalte klip, stickers og din placering. Hvis du vil, kan du også bruge appens Chat Heads til SMSer.

Opdateringen rulles ud fra onsdag, og skulle være klar fredag, skrev Marcus i sin post.

Man skal som bruger logge ind, men ingen af SMSerne bliver gemt på Facebooks servere, lover Marcus.

Messenger har tidligere haft en SMS-funktion, i 2013, men den droppede Facebook igen, da brugerne ikke benyttede funktionen. Der forlyder ikke noget om, hvornår også iOS Messenger får understøttelse af SMSer.

 

Kilde