TDC med vild vækst på dataforbruget

50 procent. Så meget er vores dataforbrug steget på mobilen på kun én måned og TDC’s kunder skulle stå for hele 80 procent af den stigning.

TDC med vild vækst på dataforbruget

Sidst i april annoncerede TDC, at alle deres mobilkunder måtte bruge al den data på mobilen, som de havde lyst til frem til og med 31. juli helt uden at betale ekstra for det i forhold til deres nuværende mobilabonnement.

Det gjorde TDC for at fejre, at Teknologisk Institut netop havde kåret TDC til at have Danmarks bedste mobilnetværk.

Fri data-kampagnen gælder for alle kunder, der har et mobilabonnement hos TDC, YouSee, Fullrate og Telmore. Også TDC’s erhvervskunder får fri adgang til al den data de ønsker frem til den 31. juli.

Læs mere om TDC’ fri data-kampagne.

TDC står for 80 procent af den samlede stigning

Det har selvefølgelig spillet en stor rolle for de tal, som TDC nu fremlægger om vores dataforbrug på mobilen. På kun en måned er forbruget steget med 50 procent og det er TDC’s kunder, der står for de 80 procent af denne stigning.

TDC hæfter sig dog primært ved, at det skyldes færdiggørelsen af deres mobilnetværk. Den betyder, at TDC kan tilbyde over 99 procent af alle danskere adgang til både 2G (tale), 3G (tale+internet) og 4G (hurtig internet).

Tjek inden ferie: Bedste roaming løsninger i udlandet

“Vi valgte rigtigt”

”Normalt stiger dataforbruget med ca. 70 pct. på et helt år. Det sætter virkelig den seneste måneds udvikling i perspektiv og bekræfter, at TDC valgte rigtigt, da vi valgte at opgradere hele mobilnettet,” siger koncerndirektør i TDC Operations Peter Schleidt med henvisning til, at TDC som led i en investering til cirka 4 milliarder kroner siden marts 2014 har opgraderet samtlige af selskabets omkring 3.500 mobilmaster.

Og det er altså denne opgradering, der siden færdiggørelsen for ca. en måned siden har dannet grundlag for den voldsomme stigning i brugen af mobilt internet, understreger TDC.

Se inden du skifter abonnement: De billigste mobilabonnementer til under 100 kroner

 

 

Emnet er ikke færdigdebatteret

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 26/5/2015 blev sagen bragt videre med en artikel med tematikken Telenor: 6 jyske kommuner får nu langt bedre netværk – Artiklen kan du læse her her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Internet..