Twitter og NFL laver global aftale om at sende gratis NFL torsdag aften

Her har vi Twitters nye idé for at lokke kunder i biksen, live streaming af sport. 10 kampe fra NFL til de 800 millioner brugere verden over - og det ganske gratis.

Twitter og NFL laver global aftale om at sende gratis NFL torsdag aften

10 kampe torsdag aften har Twitter skrevet kontrakt med NFL om. Twitter skal streame dem online næste sæson og håber dermed at kunne få sig lidt opmærksomhed fra NFL fansene.

Det fede ved det hele er, at kampene bliver sendt gratis til hele verden, bare man har et eller andet apparat med internetadgang. Samtidig vil kampene kunne ses som sædvanlig på de amerikanske kanaler NBC, CBS og NFL Network, så der er ikke tale om en eksklusiv aftale. Derimod har seerne masser af valgmuligheder, når de skal se kampene.

Det er Twitters debut på scenen i forhold til at streame live sport. Tidligere har de vist genudsendelser og højdepunkter og har også vist lange debatter som forskellige sportsbegivenheder, men aldrig live streaming er nyt.

Se også: Billig udlandstelefoni

Nu er det nærmest som en online sportsbar

”Twitter er stedet, hvor live events folder sig ud, og det er den rigtige partner for NFL, nu hvor vi tager det næste skridt for at servicere fans af NFL football verden over”, sagde kommissionsmedlem for ligaen, Roger Goodell, der var så begejstret for aftalen, at han kastede sig over Twitter og skrev et indlæg for første gang i halvandet år.

Twitter og NFLs relation går faktisk helt tilbage til 2013, hvilket måske ikke er så underligt, da en af Twitter-cheferne Anthony Noto tidligere var ansat inden for den økonomiske afdeling i NFL.

Allerede i august sidste år lavede Twitter og NFL da også deres første store kontrakt på to år, hvor Twitter fik lov til at vise highlights, nyheder, analyser og så videre fra NFL.

Der er dog ikke kommet noget ud om vilkårene for aftalen, og vi ved heller ikke noget om, hvordan det hele præcis kommer til at fungere, når kampene skal vises.

Se også: Mobiltelefoner med store skærme

Optakt via Periscope udsendelser

Det er dog ikke kun selve kampen, der vil blive vist. Der kommer også noget optakt via Periscope live udsendelser, samt highlights. Og alt sammen kan ses af alle Twitter-brugere, registrerede eller ikke-registrerede, alle 800 millioner.

Twitter håber selvfølgelig på, at dette vil lokke nye kunder i biksen, ikke mindst uden for USA, hvor der måske ikke allerede er adgang til kampene live. Det er en fjer i hatten for Twitter, der den seneste tid har kæmpet med at vise potentiale for fortsat at kunne vokse sig større.

Twitter-chefen Jack Dorsey har også sagt, at han håber, at dette vil være med til at vise NFL-fansenes loyalitet ved at ”transformere fan-oplevelsen”.

Det siges, at Twitter slog Yahoo, Amazon og Verizon i kampen om rettighederne, hvorimod Facebook trak sig i løbet af budkrigen. Ifølge analytikere kan det her hjælpe Twitter med ikke blot at få nye brugere, men også at få mere fokus på deres Periscope live-broadcast-app og styrke deres live programmer.

Se også: Nyheder om NFL