6 uger senere: Taxibranchen skuffet over politiets indsats over for ulovlig Uber-kørsel

Politiet er klar med 44 nye sigtelser mod Uber-chauffører, men politiets indsats er alt for dårlig, mener direktør for brancheorganisationen Dansk Taxi Råd og kræver en meget mere aktiv indsats.

6 uger senere: Taxibranchen skuffet over politiets indsats over for ulovlig Uber-kørsel

Tilbage i november tabte en Uber-chauffør sin ankesag Østre Landsret i sag om ulovlig taxikørsel. Chaufføren blev således kendt skyldig i at have kørt ulovlig taxikørsel i Uber-regi og skulle betale en bøde – Uber kaldte afgørelsen for ekstremt skuffende.

Se også: Find bedste tilbud på mobiltelefoner

Derfor kører Uber-chauffører ulovlig taxikørsel

Afgørelsen vakte jubel i taxibranchen, der forventede at sagen ville danne præcedens og sætte skub i flere sager mod Uber-chauffører for at sætte en stopper for det, der med tanke på afgørelsen må kaldes for ulovlig taxikørsel.

I dommen stod det klart, at Østre Landsret ikke anså Uber som en samkørselstjeneste, da “det lægges efter bevisførelsen til grund, at de omhandlede kørsler er foretaget med pas­sagerer, der ikke har nogen nærmere tilknytning til tiltalte ud over anvendelsen af Ubers internetapplikation, og at kørslerne er udført mod en betaling, der overstiger de med kørslen direkte forbundne omkostninger til f.eks. benzin eller olie”.

Se også: Hvor meget tjener Uber-chauffører?

 

44 nye sager er alt for lidt

Politiet er nu klar med 44 nye sager mod Uber-chauffører, men det er slet ikke nok, mener taxibranchen.

Trine Wollenberg, direktør for brancheorganisationen Dansk Taxi Råd, siger til Avisen.dk, at med tanke på, at der er mere end 2.000 Uber-chauffører i Danmark, så er 44 sager for lidt og hun håber, at politiet vil gøre mere for at stoppe ulovlig Uber-kørsel fremover.

Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen siger også til avisen.dk at tallet er alt for lavt.

Se også: Videoguides til mobiltelefoner

 

Moove – dansk lovlig konkurrent til Uber

For nylig lancerede 4×48 TaxiNord og DanTaxi en lovlig konkurrent til Uber ved navn Moove, der skal give billigere taxiture under ordnede og lovlige forhold. Læs mere om Moove.

Se også: Nyheder om Uber