LG chokerer: Her er første mobil med Android 5.0

Det er overraskende nok ikke Google selv, der først får opdateret deres mobiler til Android 5.0 Lollipop.

LG chokerer: Her er første mobil med Android 5.0

Hvis du ikke selv vil eller kan installere kildekoden, så er Nexus 9 den eneste enhed med Android 5.0 lige nu. Men snart findes der to og det ser hverken ud til, at det bliver Nexus 6 eller en ældre Nexus-model, men LG G3.

Ifølge en officiel pressemeddelelse fra LG, så bliver LG G3 nemlig opdateret med Android 5.0 Lollipop allerede i denne uge.

Danmark til december

Polen får opdateringen først og så kommer turen til andre lande. I Norden forventes opdateringen at blive rullet ud til LG G3 i løbet af december. LG vil desuden snart offentliggøre et skema for opgraderinger af andre modeller.

LG har tidligere fået voldsom kritik for alt for sent at opdatere deres mobiler til nyeste version af Android, men nu ser det altså ud til, at de gør alt for at råde bod på det.

Opdateringen til Nexus 5 siges at være blevet forsinket på grund af en fejl, der får batteriet til at blive afladt alt for hurtig efter opdateringen til Android 5.0.

Se bedste priser på LG G3.

Android 5.0 lollipop