LG G4C – klar til det danske marked (se pris)

Den "lille" LG G4C er nu klar til det danske marked med 5 tommer skærm og 8 megapixelkamera.

LG G4C – klar til det danske marked (se pris)

LG G4 har taget de fleste anmeldere med storm og nu kommer den så en en mindre og lidt mere skrabet variant. LG G4c, hvor c’et måske står for cheap (billig), står i hvert fald nu til at ramme det danske marked.

At der bliver tale om en mobil med betydeligt dårligere specifikationer end LG G4, kan ikke overraske når man ser på prisforskellen. LG G4c får nemlig en vejledende pris på 1.990 kroner, hvilket er 3.000 kroner mindre end for LG G4 – og det er ikke læderudgaven til cirka 5.500 kroner, vi her sammenligner med. Du kan tjekke priser på LG mobiltelefoner.

Ser god ud til prisen

Til prisen ligner LG G4c dog en rigtig god mobil.  Den har et kamera på 8 megapixel og et selfie-kamera på fronten på 5 megapixel. Kameraet er også udstyret med LG-funktioner såsom Gesture Shot og Glance View. Telefonen har også Knock Code som hurtigt og let tænder og låser telefonen op med et par tryk på skærmen.

Skærmen er på 5 tommer med HD-opløsning og der er tale om en HD IPS-skærm baseret på In-Cell Touch teknologi, der giver en mere levende, visuel og intuitiv oplevelse, lover LG. Til sammenligning er skærmen på LG G4 på 5,5 tommer.

Se også: Billig mobilabonnement med fri data

Skift batteriet ud

Processoren er på 1,2 GHz, quadcore og den suppleres af 1 GB RAM. Den interne hukommelse er på kun 8 GB, men heldigvis er der plads til hukommelseskort. Batteriet er på 2.540 mAh og LG peger selv på, at man selv let kan skifte det ud.

LG G4c kører ellers med Android 5.0 og har 4G. Det hele er pakket ind i et cover, der måler 139,7 x 69,8 x 10,2 millimeter og vægtskålen siger 136 gram.