LG G4s – stor og skarp skærm med super kamera

LG G4s er en lidt mindre og billigere version af LG G4, men har alligevel nogle af topfunktionerne fra originalen.

LG G4s – stor og skarp skærm med super kamera

LG G4 er udstyret med en skærm på 5,2 tommer med fuld HD-opløsning, det vil sige 1920 x 1080 pixel.

Operativsystemet er Android 5.1.1 Lollipop og det drives af en Snapdragon 615-processor med otte kerner på 1,5 GHz. Det burde betyde hurtig brugerflade, når man navigerer rundt i den.

Se også: LG G4 er blandt de bedste mobiler overhovedet – se pris

LG G4s – ser ud til at få super kamera

Kameraet på bagsiden har 8 megapixel og er udstyret med LG’s farvespektrumsensor og laserautofokus, som man kender fra den dyrere LG G4. Farvespektrumsensoren skulle blandt andet give mere præcise farver i billedet ved at læse RGB-værdierne for de omgivende lyskilder samt det infrarøde lys, der reflekteres fra objekter i billedet.

Det manuelle kamera-mode, som også var på LG G4 og som den blev rost for, er også med på G4s og giver dig bedre kontrol over billedet.

Kameraet på fronten har 5 megapixel og er udstyret med selfie-funktioner som Gesture Shot og Gesture Interval Shot, som lader dig tage et eller fire billeder i træk med en enkel håndbevægelse. På den måde er der større chance for, at man får taget et godt selfie-billede.

På papiret ser det ud til, at LG G4s trods en lav pris (se pris for LG G4s herunder) får et virkelig godt kamera. Det glæder vi os til at teste, når telefonen lander på redaktionen.

Se også: De bedste kameramobiler lige nu!

Pris og tilgængelighed

LG G4s bliver lanceret i begyndelsen af september i de danske butikker til en vejledende pris på 2.990 kroner.

 

Tekniske specifikationer LG G4s

  • Størrelse: 142,7 x 72,6 x 9,85 mm
  • Vægt: 139 gram
  • Netværk: 4G LTE / HSPA+ 42.2Mbps (3G)
  • Tilslutning: Wi-Fi 802.11 b, g, n / Bluetooth 4.1 / NFC / A-GPS / Glonass / USB 2.0
  • Operativsystem: Android 5.1.1 Lollipop
  • Skærm: 5,2 tommer med fuld HD IPS LCD (1920 x 1080, 423ppi)
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 615 1,5GHz Octa-Core-processor
  • Hukommelse: 8 GB indbygget
  • RAM: 1,5 GB
  • Kamera: 8 megapixel autofokus, fotolys HDR. Frontkamera med 5 megapixel
  • Batteri: 2.300mAh (udskifteligt)
  • Farver: Metallic Silver / Ceramic White / Shiny Gold
  • Pris for LG G4s