LG Watch Urbane LTE – første indtryk af uret der har alt

Når jeg tidligere har testet Android-ure, har jeg ikke følt, at de har tilført så meget, men i LG Watch Urbane LTE er der næsten det hele.

LG Watch Urbane LTE – første indtryk af uret der har alt

Som navnet antyder, har LG Watch Urbane LTE 4G, så det første jeg gør, er at ringe fra den til min mobil. Samtalen kommer igennem, og tanken er, at du måske frem for alt skal bruge uret, når du dyrker sport eller af en anden årsag ikke vil have yderligere en mobil med dig.

Der er funktioner til golf, cykling, løb, fitness og så videre. Styresystemet i telefonen er ikke Android Wear men LGs eget system, til en vis del baseret på funktioner fra WebOS.

Se også: Så billig kan du finde LG G3!

Skrivning fungerer over forventning

Noget, jeg reagerer på, er hvor godt, alt flyder i systemet. Du finder apps i et ikonhjul, og samtaler og skrivning fungerer (ja!) over forventning. Det bygger dog på, at uret har en god autokorrektion, og den findes ikke på dansk, eftersom uret ikke bliver lanceret herhjemme.

Teknisk set er der det meste, du kan ønske dig i komponenter. GPS, NFC til at betale med, 4G og en række sensorer inklusiv pulsmåler og kompas. At uret rent hardwaremæssigt er godt udrustet, og at softwaren virker rigtig kompetent, er begge dele meget lovende og viser helt sikkert vejen frem.

Sammenlignet med det, vi har set i form af Android-uret, slår det her alt. Det var måske også det, LG tænkte, da de satsede på denne platform.

 

Nogen nytte i praksis med egen platform?

Spørgsmålet er dog, hvor meget nytte du får ud af uret i praksis, for en egen platform indebærer jo også, at udbuddet af apps kan blive lidt småt, og det bliver en hård opgave for LG, hvis de for eksempel skal have etablerede betalingstjenester til at fungere med LG Watch Urbane LTE.

 

Se premieren på OneTake Mobil – nyt web-tv-show, hvor vi tager pulsen på nye telefoner og aktuelle mobilpriser. Vi tipper også til bedste mobilabonnementer, ser nærmere på nyt tilbehør, anbefaler app og spil og meget mere. Du kan også vinde præmier for 9.000 kroner – se hvordan i OneTake Mobil.