iphone

iOS tromler Mac-forbruget på nettet

En undersøgelse fra et reklamenetværk viser, at Apples mobile enheder bliver brugt mere på nettet end selskabets computere.

Tallene kommer fra reklamenetværket Chitika, der har sammenlignet antallet af reklamevisninger hos henholdsvis iOS-enheder og Mac-computere med OS X.

Ifølge tallene fra Chitika har OS X mistet 25 procent af sin markedsandel siden september, og det har givet iOS mulighed for at komme i front. Samlet set står iOS for lige over 8 procent af alle reklamevisninger hos Chitika, mens OS X altså nu er lige under 8 procent.

Det er naturligvis værd at påpege, at undersøgelsen kun gør sig gældende i Chitikas netværk, men selskabet siger selv, at deres grundlag omfatter flere hundrede millioner sidevisninger.

Apple solgte 37,04 millioner iPhones og 15,43 millioner iPads alene i sidste kvartal 2011. Til sammenligning solgte de kun 5,2 millioner Mac-computere. Der blev altså solgt ti gange flere iOS-enheder end enheder med OS X.

Kilde: Boy Genius Report

Nyeste Nyheder

Nyeste kommentarer

Nyhedsbrevstilmelding