ipad mini

iPad mini klar til under 1.500 kroner

Rygtemøllen på iPad mini-fronten har taget fart, og i dag handler det om prisen på den kommende 7-tommer iPad. Den kommer kommer angiveligt til at ligge langt under prisen på de nuværende pebrede iPads.

Vi skrev i går om de hede rygter, der er startet op på iPad mini-delen af tech-scenen. I løbet af de næste fire måneder vil vi ikke bare få en ny iPhone, vi vil også få en ny iPad på markedet, og ifølge kilder hos leverandøren Pegatron, så er den mindre udgave af iPad klar til levering i løbet af august.

Det rygte får nu næring, der tager historien i en ny retning, for ifølge et nyt rygte, vil Apple lancere den kommende iPad med 7-tommer skærm til den nette pris af 200 – 250 dollars eller hvad der svarer til 1.150 – 1.450 danske kroner. I historien, der stammer fra hjemmesiden iMore, nævnes det også, at vi først skal regne med leverering af den nye tablet i oktober – altså to måneder senere end i torsdagens rygte.

Kommer Apple med en mindre udgave af den eksisterende enhed, der samtidig vil være noget billigere end de iPads, der for øjeblikket starter med prismærker, der ligger lige under 3.000, så kan det ses som et slag mod Amazons Kindle Fire, der for øjeblikket er den førende Android-tablet på det amerikanske marked. Den sælges for øjeblikket til under 1.200 danske kroner, i en række amerikanske slagtilbud. I februar sad Kindle Fire på 54,4% af Android tablet-markedet, ifølge en markedsanalyse, der blev offentliggjort i sidste måned.

Kilde: iMore m. fl.

Nyeste Nyheder

Nyeste kommentarer

Nyhedsbrevstilmelding