Nye billeder af OnePlus 3: Design, pris, specifikationer og features afsløret

OnePlus 3 står over for designændring og bliver udstyret med en række kraftfulde funktioner som blandt andet 6 GB RAM og Snapdragon 820 processor.

Nye billeder af OnePlus 3: Design, pris, specifikationer og features afsløret

I næste måned skulle det gerne være tid til at få den nye OnePlus 3 at se i virkeligheden. Indtil da må vi nøjes med de billeder, der dukker op af og til og efter sigende er af OnePlus 3.

Nu er der nye af den slags billeder, denne gang også med telefonens æske, hvilket jo er lovende for en snarlig lancering.

Anderledes design på OnePlus 3

Det er Weibo, der påstår at have fået fat i en fungerende prototype af telefonen. Forsiden har en hjemknap, hvilket fører tankerne hen på sandsynligheden for en fingeraftrykslæser, mens bagsiden ser ud til at have et sandstenslook. GSM Arena har desuden fortalt, at der øverst bagpå er et antennebånd.

Vi forventer, at designet vil være anderledes end de ældre OnePlus-telefoner, hvilket blandt andet underbygges af medstifter Carl Peis udtalelse fra tidligere på året om, at et anderledes design kunne blive aktuelt. Billederne, vi har fået at se hidtil, giver da også en indikation af et anderledes design.

Se også: Pris for Oneplus 3

Med hele 6 GB RAM

Ifølge rygterne kommer der to versioner af OnePlus 3. Den ene får avancerede specifikationer så som en Snapdragon 820 processor, 6 GB RAM og 64 GB indbygget hukommelse. Den anden version vil få en Snapdragon 820 og 4 GB ram med 32 GB hukommelse.

Skærmen vil der ikke være forskel på, her får begge telefoner en 5,5 tommer skærm med fuld HD-opløsning. Der er dog rygter, der påstår, at den eksklusive version vil få Qua HD-opløsning.

Begge versioner kommer med Android 6.0.1 Marshmallow med OnePlus’ eget OxygenOS ovenpå.

Se også: Sammenlign priser på billige mobiler

Pris for OnePlus 3

Prismæssigt forventes det, at OnePlus 3 kommer til at koste 310 dollar – vi kan nok forvente en dansk pris omkring 2.500 kroner.

Carl Pei har tidligere sagt, at OnePlus 3 bliver lanceret i juni, og billederne af æskerne tyder på, at vi ikke skal vente meget længere. Det krydser vi fingre for.

Se også: Nyheder om OnePlus 3