Justér skærmopløsning på Galaxy Note 7 for at forlænge batteritiden

Du kan justere skærmens opløsning med Galaxy Note 7s strømbesparelsesfunktion for at forlænge batterilevetiden.

Justér skærmopløsning på Galaxy Note 7 for at forlænge batteritiden

Samsungs nyeste version af TouchWiz-brugerfladen har en ny strømbesparelsesfunktion, som vi får at se på den nye Galaxy Note 7. Med den funktion kan du justere opløsningen på skærmen for at få endnu mere tid ud af den sidste rest batteri.

Skærmen på Galaxy Note 7 er i det hele taget noget af det fineste, du nogensinde har set. Super Amoled-skærmen er simpelthen enestående, men den bruger meget batteri med de mange millioner pixel, der er til Quad HD-opløsningen.

Se også: Hands on Galaxy Note 7

Skru ned for skærmopløsningen og forlæng batteritiden

Så længe du har masser af batteri, er det dejligt med alle detaljerne, men når du er ved at løbe tør, bliver det et problem. Men nu er også det problem løst, for med Galaxy Note 7 kan du skrue ned for opløsningen og få mere ud af den resterende mængde batteri.

Man kan vælge mellem ’mid’ og ’max’. Vælger du den første, går skærmen ned på Full HD (1080p), og samtidig kan du ikke bruge forskellige funktioner, så CPU og RAM ikke bruger al batteriet.

Vælger du ’max’, går skærmen helt ned på 720p, du kan ikke bruge netværk og animationer bliver slået fra. CPU-hastigheden bliver reduceret endnu mere, og det kan derfor blive svært at multitaske.

Se også: Pris for Galaxy Note 7

Skræddersy funktionen

Det rigtigt fede er dog, at du kan skræddersy din strømbesparelse. Hvis du ikke vil have skærmen til at skalere ned til Full HD på ’mid’-indstillingen, kan du slå det fra.

Dette med at justere ned på skærmopløsningen for at spare på batteriet, så vi også med Huawei P9. Med P9 kan man gå fra fuld HD til HD – gør man det, vil det svare til, at man cirka får ekstra 80 mAh, oplyster Huawei til os den gang. På P9 svarer det til, at man får et cirka 2,7 procent kraftigere batteri, så det er ikke vildt meget, sådan en batterisparefunktion giver.

Man bør derfor nok kombinere denne løsning med muligheden for også at justere på CPU og RAM for at få noget væsentligt ud af batterisparefunktionen.

Se også: Nyheder om Note 7