Galaxy Note 5 kan komme tidligere for at undgå iPhone 6s

For at undgå at ramle sammen med Apples lanceringer, siges Samsung at lancere deres phablet Galaxy Note 5 tidligere end ventet.

Galaxy Note 5 kan komme tidligere for at undgå iPhone 6s

Rapporten om, at Samsung vil lancere Galaxy Note 5 en måned tidligere kommer fra Wall Street Journal, der henviser til en person med indblik i Samsungs anliggender. Det er altså ikke bekræftede oplysninger, vi taler om.

Se også: De bedste tilbud på Galaxy Note

Vil undgå iPhone 6s

Årsagen til, hvorfor de har planer om at lancere enheden tidligere, siges at være, at de ikke vil slås med Apple om opmærksomheden. Både Apples forventede iPhone 6s-lancering og Samsungs produktlancering sker for det meste i september. Apple har for vane at lancere nye telefoner i San Francisco, mens Samsung viser deres nyheder frem ved IFA-messen i Berlin.

Se også: Guides og test af Samsung mobiler

Vil give Galaxy Note 5 fuld opmærksomhed

Rapporten nævner ikke, om den tidligere lancering også gælder en eventuel Galaxy S6 Edge Plus. Galaxy Note 5 er dog et veletableret mærke og noget, producenten formentlig vil give så meget opmærksom som muligt.

Apple lancerede deres første phablet sidste år, da iPhone 6 Plus så dagens lys. Samsung vil sikkert overbevise så mange som muligt om, at Note-serien stadig er relevant på markedet, især efter at iPhone 6 Plus salgsmæssigt tog føringen blandt phablets i USA i årets første kvartal.

Redaktionen har mere til sagen

Historien slutter ikke her. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 7/7/2015 fik historien nyt liv med en artikel omkring iPhone 6s bliver tykkere end iPhone 6Klik her for den påfølgende artikel.. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.