Sådan fungerer Samsungs VR-briller

Til efteråret ventes Sasmung at komme med et par VR-briller til deres mobiler. Sådan her ser appen ud.

Sådan fungerer Samsungs VR-briller

Op til IFA-messen i Berlin i september er der rygter om, at Samsung er på vej med et virtual reality-headset ved navn Samsung Gear VR. Vi ved fra tidligere, at konceptet bag brillerne er, at de skal bruges sammen med en kompatibel mobil eller tablet fra Samsung, hvilket lover godt for, at Samsung kan presse prisen ned på selve brillerne.

Tanken er, at mobilen ikke blot skal generere det billede, der vises i brillerne, men også at de sensorer, der er i mobilen også skal bruges til yderligere at udvide VR-oplevelsen. Yderligere bekræftelse på, at der er substans i rygterne om VR-brillerne, kommer nu i form af screenshots af den app, der skal bruges til at koble VR-brillerne sammen med en mobil.

Blandt screenshotene, som Sammobile har fået fat i, er der for eksempel hjælpeinstruktioner, der forklarer, hvordan brugeren gør for at kontrollere funktionerne i brillerne.

Når en telefon er tilsluttet brillerne, siges det, at knapper og touch-skærm på mobilen ikke kan bruges, men i stedet bliver en indbygget touch-pad og knapper på brillerne aktiveret til navigation.

En af funktionerne i brillerne lader brugeren hurtigt skifte til at se kamerabilledet fra den tilsluttede mobil med en dedikeret knap til formålet.

samsung vr

Navnene på nogle af de apps, der kan bruges sammen med Samsung Gear VR giver fri mulighed for spekulation om, hvad de har tænkt sig at gøre.

Eftersom Sammobile ikke havde fat i selve brillerne i testsituationen, fik de nemlig aldrig gang i appene VR Panorama og VR Cinema.

Billig Samsung Galaxy S5? Se bedste pris.