samsung galaxy note 7 blue

Samsungs direktør til medarbejderne: Gør I det godt nok?

Manden i spidsen for Samsung, Kwon Oh-hyun, har udsendt en udtalelse om selskabet og de vanskeligheder, det befinder sig i efter katastrofen med Galaxy Note 7.

Se også: Test af Samsung mobiler

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Opfordrer medarbejderne til at evaluere eget arbejde

I sin udtalelse taler Kwon om, at Samsung før har overvundet kriser, samt at denne krise bliver brugt til at gå endnu længere med selvgranskning og forbedringer af arbejdsgange.

Han opfordrer medarbejderne til at tænke innovativt og at overveje kundernes perspektiv. Han nævner ganske vist ikke specifikt Note 7-problemerne, men vælger i stedet at opfordre medarbejderne til at evaluere deres eget arbejde og se, om det har været godt nok.

Kwon sætter spørgsmålstegn ved Samsungs interne kvalitetskontrol, og der er en generel frygt i selskabet for, at tingene omkring batteriproblemerne stikker dybere.

Se også: Bedste tilbud på Galaxy S6 Edge

Kritik af ledelsesstil

Det kunne eventuelt også være en god idé, hvis Kwon bad Samsungs ledelse om at overveje, om der er noget i vejen med arbejdsgangen i selskabet.

Vi har tidligere hørt kritik af ledelsesstilen hos Samsung, der skulle være ekstremt topstyret af en ledelse der forlanger teknologiske landvindinger, men uden at sætte sig ind i, hvordan de skal føres sikkert ud i livet.

Se også: Bedste pris for Samsung Galaxy S mobiler

Galaxy Note 7 – historien kort om katastrofen

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at det har været en svær tid for Samsung ovenpå historien om eksploderende Galaxy Note 7-telefoner, der først syntes kun at ramme enhederne under opladning, men så kom også rapporter om enheder, der spontant brød i brand.

Alle enheder blev kaldt tilbage med beskeden om, at det var en kortslutning indeni, der forårsagede problemerne. Komponenter i telefonen, der ikke skal røre ved hinanden, kom til netop det, hvilket førte til en kemisk reaktion.

Samsung forsøgte først at reparere de tilbagekaldte enheder, men så kom de første rapporter om, at enheder, der var blevet repareret, endnu en gang brød i brand, et enkelt tilfælde førte tilmed til, at et amerikansk fly måtte evakueres.

Selskabet traf derfor beslutningen om at stoppe produktionen af Galaxy Note 7 og tilbagekaldte alle enheder. Siden har der været godt gang i kampagnerne for at holde kunderne ’hjemme’ i selskab med andre Samsung-telefoner, og ikke mindst for den kommende Galaxy S8, der forventes at komme i begyndelsen af 2017.

Se også: Nyheder om Samsung

I