Samsung regner med 70 millioner solgte Galaxy S6 og S6 Edge

Salget af Samsung Galaxy S6 og S6 Edge forventer Samsung selv rundet 70 millioner eksemplarer inden udgangen af 2015.

Samsung regner med 70 millioner solgte Galaxy S6 og S6 Edge

Det er ikke mange måneder siden, at der blev spekuleret i, hvorvidt Samsung var i gang med at lave en Nokia. Det vil sige, den har mastodont, der pludselig slet ikke kunne finde ud af at give kunderne det, de ønskede og i løbet af rekord tid ville gå fra verdens største mobilproducent til nærmest ingen ting.

Så galt ser det langt fra til at gå for Samsung, selvom de over en periode har oplevet massiv fald i salg, omsætning og profit. Samsung har nemlig formået at sadle om i tide med Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge, tyder meget på. Samsung forventer nemlig, at de runder 70 millioner solgte eksemplarer af de to nye topmodeller inden udgangen af 2015.

Se også: Sammenlign priser på Galaxy S6.

Baserer tal på enorm forhåndsinteresse

Samsung baserer det optimistiske tal på de mere end 20 millioner forudbestillinger og store efterspørgsel der har været på de to modeller fra de blevet lanceret. Det skriver Korea Times, der har oplysningerne fra en topchef hos Samsung.

galaxy s6 edge eksklusivt interview salg

Samsung skulle i første omgang have forventet et salg på 38 millioner enheder, så 46 millioner enheder og nu altså 70 millioner enheder.

Samsung Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge er først og fremmest en stort skridt frem for Samsung, når det gælder design. I stedet for at bruge plastik som tidligere er de to nye topmodeller lavet i glas og metal og specielt S6 Edge med buet skærm på begge sider er en seriøs kandidat til årets flotteste mobil.

Du kan læse test af Galaxy S6 Edge.