Galaxy S8 ventes at få store ændringer i hardwaren – men her er det vigtigste Samsung skal gøre med S8
De fleste er vist enige om, at Galaxy S7 var en ret fed telefon, og det var ikke ros, der manglede fra anmeldere og kunder.
Så gik det lidt galt, da Galaxy Note 7 begyndte at lege lejrbål. Samsung har nu valgt at lægge Note 7 i graven, så de i stedet kan få folk til at fokusere på næste flagskib fra mobilgiganten, Galaxy S8, der forventes at komme i foråret 2017.
Det gælder om for Samsung at vinde nogle af deres tabte kunder tilbage efter katastrofen med Galaxy Note 7, og derfor må de hellere slå et stort brød op med Galaxy S8, og det skal desuden være et pokkers godt brød.
Se også: Rygter om Galaxy S8
Galaxy S8 ventes at have et par gode esser
Ifølge rygterne er Samsung klar på den, og har hardware og funktioner oppe i ærmet, der aldrig før er set i mobiltelefoner.
Der er blandt andet rygter om en skærm, der dækker hele forsiden, så der altså ingen døde zoner er på forsiden af telefonen. Det betyder samtidig, at den fysiske hjemknap må lade livet, men hvad der skal erstatte den, vides endnu ikke.
En fordel ved den nye type skærm er, at billeder og videoer bliver skarpere end før, og det hele vil få en 3D-effekt.
Det lader også til, at Galaxy S8 kan blive Samsungs første telefon med dual kameraer i separate moduler på henholdsvis 8 og 16 megapixel.
Denne løsning vil gøre produktionen af telefonen dyrere. Som motor for det hele forventer vi at se en variant med Snapdragon 803 SoC, der endnu ikke er i brug, og en med en Exynos-chip.
Se også: Test af Galaxy S7 Edge
Det vigtigste Samsung skal gøre med Galaxy S8
Medarbejdere, der ønsker at være anonyme, hos Samsung, har til The New York Times sagt, at årsagen til, at det gik galt med Galaxy Note 7, var, at ledelsen styrer Samsung med militaristisk kontrol og ikke har indblik i, hvad er er teknologisk muligt at gøre og ikke gøre med en telefon.
Angiveligt skulle Samsung ikke have fundet frem til, hvorfor Note 7 pludselig bryder i brand, men man forstår på medarbejderne, at Samsungs ledelse måske har ønsket at ville for meget med Note 7 og at man ikke har testet teknologien godt nok. Man frygter lidt, at Galaxy S8 kan få problemer, hvis den fyldes med helt nye teknologier.
Lektien, som Samsung forhåbentlig hat lært, er, at telefonerne skal testes på kryds og tværs og så igen og igen, inden de sendes ud på markedet. Bliver produktionen af Galaxy S8 presset for hurtig igennem, risikerer Samsung en ny omgang a la den med Note 7 og det har de ikke råd til. Og Samsung kan være sikker på, at mobilbrugere verden over vil være meget opmærksom på selv de mindste problemer, der måtte være med S8.
Se også: Sammenlign priser på Galaxy S7 Edge
Galaxy S8 – lancering
Vi regner med, at Galaxy S8 ser dagens lys lige før eller under Mobe World Congress 2017 i Barcelona.
Se også: Nyheder om Samsung