Nyeste rygter om Samsung Galaxy S8 siger lancering 15. april

Rygterne fyger rundt, når det gælder Samsung Galaxy S8 - også omkring lanceringen. Nye rygter siger, at S8 alligevel ikke bliver lanceret på MWC 2017, men først til april, nærmere bestemt den 15. april.

Nyeste rygter om Samsung Galaxy S8 siger lancering 15. april

Efter sigende har Samsung alligevel ikke tænkt sig en lancering af deres kommende flagskib Galaxy S8 ved Mobile World Congress 2017 i næste måned, de venter lidt med at lancere mobilen, der igen skal få verden til at tale om noget positivt om Samsungs mobiltelefoner efter Note 7-skandalen.

Se også: Rygte om Galaxy S8

Galaxy S8 lancering den 18. april

En dato, vi har hørt tidligere, er 18. april, hvilket passer sammen med et andet rygte, der talte om den tredje uge i samme måned. De nyeste rygter modsiger dog dette en smule. Ifølge dem vil det nemlig ikke blive den 18. april, men derimod bliver den 15. april dagen, hvor vi alle får Samsungs nye vidunder at se i virkeligheden.

Det, der kan gøre os lidt mistænkelige overfor dette rygte er det faktum, at det faktisk er en lørdag, hvilket er et underligt valg til et lanceringsevent, men Samsung valgte på den anden side at lancere Galaxy S7 på en fredag sidste år, så alt er vel muligt.

Se guide: Spar penge på Samsung mobiler

Forventer teaser og invitationer til S8 lancering

Det kan dog være ret svært at vide, hvad man kan tro på for tiden, for rygterne konflikter ret meget med hinanden. Dog forventer vi, at Samsung snart vil begynde at fodre os med teasere og invitationer til eventet, men indtil videre må vi bare tage alt med forbehold.

Med hensyn til rygterne om selve telefonen hører vi blandt andet, at den er IP68-klassificeret. Vi har også på det sidste set reklamer fra Samsungs side for deres Amoled-skærme, hvilket kan give en idé om et muligt design.

Se også: Nyheder om Samsung Galaxy S8