Samsung: Gear VR kommer snart

Samsung siger nu, at forbrugere ikke behøver vente så længe endnu på Galaxy Gear VR.

Samsung: Gear VR kommer snart

Mange troede, at Samsung ville lancere versionen af Gear VR til forbrugere samtidig med Samsung Galaxy Note 5 og Galaxy S6 Edge Plus. Men efter at begge telefoner blev præsenteret og der var et hurtigt kig på Samsung Gear S2, blev der ikke vist meget mere, og virtuel virkelighed udeblev fra præsentationen.

Stiller man spørgsmålet hvorfor, har Samsung stadig ikke noget svar, men i et interview med Cnet siger Samsung-chefen JK Shin, at enheden snart kommer.

Lanceringsdatoen beskrives lidt kryptisk som ”en overraskelse”.

Se også: 20 ting du skal vide om den ny Galaxy S6 Edge+

 

Den endelige version kan blive anderledes

Tidligere har Samsung lanceret Gear VR i forbindelse med deres flagskibe. Det er muligt, at de vil finslibe designet på enheden, eller at det bliver mere end blot lanceringsdatoen, der overrasker.

Konkurrenter på markedet for virtuel virkelighed er der masser af, og visse headsets er både mobile og fungerer uden, at du sætter en mobil foran linserne.

Det er muligt, at Samsung har set på lignende løsninger til deres eget headset. Dette er selvfølgelig kun spekulationer, men at Gear VR ikke er lanceret endnu, tyder på, at forbrugerversionen bliver anderledes end tidligere versioner af hardwaren.

Se også: Den billigste Samsung Galaxy S6 Edge+

Seneste nyt

Siden vi publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 26/6/2015 blev fortællingen ført videre med en ny vinkling på emnet Prøv kamerarigning til VR (video) – Klik her. Tjek de seneste nyheder om temaet her.