Samsung S Charger Pad test: Trådløs opladning til Samsung Galaxy S5

Trådløs opladning passer godt til Galaxy S5, men nogle gange er coveret lidt for følsomt overfor, hvordan man lægger telefonen. Læs test af Samsung S Charger Pad.

Samsung S Charger Pad test: Trådløs opladning til Samsung Galaxy S5

Det har været lidt så som så med Samsungs understøttelse af trådløs opladning gennem tiderne. Samsung Galaxy S5 har ikke indbygget understøttelse af trådløs opladning, men de har i hvert fald fået styr på tingene og kan levere en komplet opsætning af tilbehør til trådløs opladning allerede ved salgsstart.

Jeg er personligt lidt skeptisk overfor trådløs opladning, som jeg ser som unødvendigt sløseri med energi, men jeg kan helt sikkert se pointen for en telefon som S5, hvor opladerstikket har en klap, der gør telefonen vandtæt, men som gør det mere besværligt at lade den op og desuden risikerer at blive revet løs.

Der er en serie covers til trådløs opladning. Sammenlignet med varianterne uden trådløs opladning bliver telefonen noget tykkere, men forskellen er betydeligt mindre, end den var for nogle år siden. Vægtforskellen er knapt mærkbar.

Prissammenligning: Bedste pris Samsung Galaxy S5

Samsungs oplader hedder S Charger Pad og har et rigtig smart format og et design, der er helt på linje med S5s formsprog. Der følger et USB-kabel med, men ikke noget stik til væggen, hvilket virker lidt fedtet. En pære på siden af opladeren indikerer tydeligt, om telefonen har kontakt og lader op.

S Pad 7 S Pad 3 S Pad 5

Det sætter jeg pris på, for nogle gange er det lidt så som så med det. De enklere bagstykker synes jeg ikke har nogen problemer med at lade op, men da jeg tester coveret S View Cover med trådløs opladning, synes jeg, den er lidt for pernitten med, hvordan jeg lægger telefonen på opladeren.

Og det sidste, man vil med trådløs opladning, er jo netop at skulle pille med præcis, hvordan telefonen ligger. Men dette er som sagt kritik specifikt mod S View Cover, ikke opladeren S Charger Pad.

Samsung S Charger Pad

Pris: Fra cirka 325 kroner

Karakter: 7/10