Gear S2 kan ses i nyt videoklip

Gear S2 kan man lige nu få et smugkig på i ny video, hvor man blandt andet kan se den nye brugerflade i det kommende smartwatch fra Samsung.

Galaxy S6 Edge Plus og Galaxy Note 5 fik uventet konkurrence om rampelyset ved forrige uges Unpacked-event. I slutningen af showet valgt Samsung nemlig hurtigt at vise et helt nyt smart ur – Gear S2.

Se også: Den billigste Galaxy S6 Edge Plus

Anderledes design til Gear 2

Præcis som navnet antyder, handler det om en efterfølger til sidste års Samsung Gear S. Der er især to ting, der adskiller Gear S2 fra forgængeren.

Dels er den firkantede og buede skærm skiftet ud med en rund, dels har urets brugerflade fået en overhaling. Producenten er ikke kommet med nogen officielle oplysninger endnu, men ud fra videoen at dømme, er systemet højst sandsynligt Tizen-baseret – præcis som den forrige model.

Se også: Test af Samsung Galaxy S6 Edge

Ny brugerflade

Samsung er lige kommet med et klip, der afslører mere om urets nye brugerflade. Blandt andet kan vi se, hvordan installerede apps er samlet i en cirkelformet struktur. Derudover sørger Samsung også for at vise flere virtuelle urskiver, uret S Health-app, stopuret og lidt andet småt og godt.

Gear S2 forventes at blive lanceret officielt ved IFA-messen i Berlin i begyndelsen af september.

Se også: Billig mobilabonnement med 4G