Nu kan du forudbestille Samsung Gear S3 via Amazon

Samsung Gear S3 Classic og S3 Frontier kan nu forudbestilles og kan leveres senest den 21. november.

Nu kan du forudbestille Samsung Gear S3 via Amazon

Vi fik Gear S3, Samsungs nyeste smartwatch, at se ved IFA i Berlin i september tidligere i år, og vi får hele to varianter af uret, Classic og Frontier hedder de.

Allerede for et par uger siden blev det muligt at forudbestille dem begge to i enkelte lande i Europa. Nu er turen kommet til resten af Europa, der nu også kan forudbestille urene via Amazon, og det gælder også begge varianter.

Se også: Bedste smartwatch

Pris for Samsung Gear S3

Prisen for urene i den internationale version er 499 dollars, hvilket er noget højere end den amerikanske pris på 350 dollars. Det oplyses, at man vil kunne forvente at modtage uret mellem den 17-21. november.

En ting, der dog er værd at bemærke, er, at den 4G LTE-forbindelse, Gear S3 Frontier blev præsenteret med, ikke er nævnt i Amazons specifikationer for uret. Det er derfor uklart, om uret, Amazon sælger, rent faktisk har 4G-forbindelse. Vi håber ikke, den både bliver dyrere og dårligere end den amerikanske version.

Se også: Priser og tilbud på Samsung mobiler uden abonnement

Specs for Gear S3

Når vi nu er ved specifikationer, kan vi nævne, at Gear S3 har et rundt 1,3 tommer Amoled-display med Cornings nye Gorilla Glass SR+.

Tykkelsen ligger på 12,9 millimeter for dem begge, men hvor Gear S3 Classic har et meget strømlinet design, er Frontier lidt mere frisk og sporty i sit udseende.

Begge har IP68 klassificering, 4 GB hukommelse og 768 MB ram og Samungs Tizen 2.3.2. styresystem. Du får også en optisk hjertefrekvenssensor, dual-core CPU på 1,0 GHz, Wi-Fi og Bluetooth 4.2 samt GPS med i pakken.

Batteriet er på 380 mAh, hvilket ifølge Sasmung selv skulle give dig tre-fire dages brug per opladning. Som noget nyt kan du oplade trådløst.

Gear S3 Classic skal have en Wi-Fi-forbindelse for at være online, hvorimod Frontier understøtter 4G LTE.

Se også: Guide til smarwatch