apple watch 2 guide funktioner

Tim Cook: Apple Watch vil sætte salgsrekord i julehandlen

Nu lader vi til at få det fra CEO Tim Cook selv, at Apple Watch har klaret sig godt i den første uge af juleshoppingen. I en mail, han har sendt til Reuters, skriver han, at de har slået rekord med salget direkte til kunderne.

Se også: Bedste smartwatch

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

På vej mod bedste kvartal for Apple Watch nogensinde

”Vores data viser, at Apple Watch klarer sig godt, og ser ud til at blive en af de mest populære julegaver i år. Salgsstigningen er voldsom. Faktisk var vores salg direkte til kunderne i den første uge af juleshoppingen bedre end i nogen anden uge i produktets historie. Og som forventet er vi på vej mod det bedste kvartal for Apple Watch nogensinde”, lyder det altså fra Tim Cook.

Desværre giver han os ingen tal, men det er ikke så overraskende, da Apple endnu slet ikke er kommet med nogen officielle tal omkring Apple Watch-salget.

Se også: Bedste aktivitetsarmbånd

 

Massivt fald i salget af Apple Watch

Tim Cooks udmelding er til gengæld lidt overraskende, da salget af Apple Watch de seneste måneder ellers har været meget faldende. De seneste tal viser et fald fra 3,9 millioner solgte enheder i tredje kvartal af 2015 til 1,1 millioner solgte enheder i samme kvartal i 2016.

Ser man på procent af markedsandelen, er Apple dermed faldet fra 17,5 procent i 2015 til 4,9 procent i 2016. Det er i stedet de simple og billige aktivitetsarmbånd og billige fitness trackere, der dominerer. Det bliver spændende at se, hvordan det nye Apple Watch Series 2 klarer.

Se også: Nyheder om Apple Watch