bedste fitness tracker moov now

Stort fald: Apple Watch har kun fem procent af wearables markedet

Det kan godt være, at Apple Watch er det bedst sælgende smartwatch på markedet, men det er stadig de mere dedikerede fitness wearables-enheder, der dominerer, når det kommer til markedsandele. Køberne foretrækker disse enheder, der desuden som oftest koster mindre end et smartwatch.

De mere basale wearables står for hele 85 procent af markedet, hvilket også giver dem en stigning på et to-cifret tal i tredje kvartal af 2016, ifølge markedsanalytikerne IDC.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Bedste smartwatch

 

 

Fitbit størst – nummer 2 er Xiaomi

Blandt producenterne fører Fitbit med 23 procent af markedet, hvilket er en stigning på 21,4 procent sammenlignet med sidste år, alt sammen takket være deres Charge 2 fitness tracker. 5,3 millioner enheder solgte Fitbit i tredje kvartal.

Nummer to på listen er Xiaomi med deres M Band til 15 dollars, en enhed der ligger langt under sine konkurrenter i pris, hvilket også har givet det kinesiske selskab en markedsandel på hele 16,5 procent efter et salg på 3,8 millioner enheder i tredje kvartal.

I forhold til sidste år ligger Xiaomi meget stabilt, da de havde en markedsandel på 16,4 procent i 2015.

Se også: Bedste fitness tracker

 

Massivt fald for Apple Watch

Når det kommer til Apple, må de nøjes med en markedsandel på 4,9 procent med et salg på 1,1 millioner enheder. Sammenlignet med samme kvartal sidste år, solgte Apple 3,9 millioner Apple Watch sidste år og havde i den periode en markedsandel på 17,5 procent.

Ifølge IDC skyldes Apples fald to ting – manglende nye enheder og en intuitiv brugerflade. Det er to ting, selskabet har prøvet at rette op på med Apple Watch Series 2, der kom i september måned, og som derfor heller ikke er slået igennem i salgsstatistikken endnu. Selv ser Apple ikke separat på Apple Watch salget, men har det inden under Andre Produkter-kategorien.

Se også: Guide til Apple Watch 2

 

Derfor er simple fitness trackere mest populære

Jitesh Ubrani fra IDC Mobile Device Trackers mener, at man allerede kan tale om et skift på markedet, selvom det stadig er tidligt i processen. Tidligere har forventningen været, at det ville være smartwatches, der ville dominere wearables, men nu er det de mere basale enheder, der fører an.

En af hovedårsagerne er netop det simple ved enhederne. Fire af de fem producenter, der ligger på top fem, tilbyder en simpel, dedikeret fitness-enhed. Prisen spiller selvfølgelig også ind, da en simpel fitness tracker koster langt mindre end et smartwatch.

Mange af enhederne har desuden et stort fokus på design og mode og lader teknologien komme i anden række.

Se også: Nyheder om wearbles