Nyt Sony-patent – en kontaktlinse der optager det, du ser

Sony har fundet på noget nyt og har fået patent på det – en smart kontaktlinse, der kan optage video.

Nyt Sony-patent – en kontaktlinse der optager det, du ser

Det er ikke den første smarte kontaktlinse, men tidligere har deres fokus været på at forbedre synet eller at give en augmented reality oplevelse.

Sony går i en anden retning, og deres nye kontaktlinse kan styres ved hjælp af bevidste blink med øjet og kan altså optage video, hvis man ønsker.

Det hele foregår via sensorer i linsen, der opfatter forskellen mellem automatiske og bevidste blink med øjnene. Optagelsen og hukommelsen skal sidde i linsen omkring iris, og elektriske sensorer kan omdanne bevægelser i øjet til den energi, linsen kører på.

Det er dog kun teoretisk, for teknologien er, endnu, ikke lille nok til at være behagelig at have på. Men det lader til, at Google efter Glass’ store fiasko satser på et kontaktlise-kamera og derfor er det ikke så underligt, hvis mange andre elektronikgigianter hopper med på vognen.