Sonys nye tablet og ur afsløret

På et billede, der tilfældigt dukkede op på Sony Facebookside så man en ikke-lanceret tablet og et ur.

Sonys nye tablet og ur afsløret

Sony holder en pressekonference ved IFA-messen i Berlin den 3. september. Der ventes man at vise nye mobiltelefoner frem, og rygterne om en Xperia Z3 og en Xperia Z3 Compact er mange, men der har også været spekulationer om et nyt ur og tablet.

Nu er de tilfældigvis begge dukket op på billede i en Facebook-kampagne fra Sony, for derefter at forsvinde igen.

Billedet viser nogen, der sidder ved en pool, hvilket givetvis antyder vandtætte produkter, med et ur på armen og en tablet i hånden. Tabletten ser ud til at være af mindre format, præcis som den Xperia Z3 Tablet Compact, der tidligere har været talt om.

Uret er ikke Sony Smartwatch 2 men en anden enhed, der desværre ser ud til ikke at have det standardfæste til armbånd, Smartwatch 2 havde.

At Sony har tænkt sig at vise et nyt ur frem på messen, virker meget sandsynligt, da de lancerede Smartwatch 2 ved samme messe forrige år, og da alle producenter lancerer nye ure så tit, de kan komme af sted med det for tiden.

sonymiss

Sony Xperia Z1 Compact pris – se prisguide

Ifølge en tidligere lække har uret en højere skærmopløsning end forgængeren, er vandtæt, har ny brugerflade, men benytter ikke Googles Android Wear.

Det sidste nye i sagen

Her følger vi op med den seneste udvikling om emnet. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 20/8/2014 publicerede redaktionen sagen om Sony Xperia Z3 Tablet Compact lækket – Den videre historie om temaet finder du her. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.